BEHANDLING AF RYNKER OG TANDKØDSSMIL MED BOTOX/AZZALURE

Botox/Azzalure kan reducere panderynker, rynker mellem øjenbryn, smilerynker ved øjne og rynker på og omkring læberne. Desuden kan Botox/Azzalure bruges til at mindske tandkødsmil.

Botox/Azzalure kan reducere de rynker, som skyldes sammentrækninger af musklerne. Når Botox lægges under huden blokerer det for frigivelsen af signalstoffer mellem nerve og muskel. Dermed opnår man fuldstændig afslapning af musklen. Det betyder, at de muskler som ellers per refleks folder huden i fx panden eller omkring øjnene, bliver forhindret i at trække sig sammen, og huden glattes automatisk ud. Botox/ Azzalure virker kun på såkaldte dynamiske rynker, dvs. rynker der fremkommer ved sammentrækninger af muskler.

Botox og lignende produkter indeholder virkestoffet botulinum toksin A. Stoffet har været benyttet i lægelig behandling siden 1980’erne til bl.a. behandling af spastiske lammelser og overdreven svedproduktion.
Injektion med Botox/Azzalure er den hyppigst udførte lægelige kosmetiske behandling på verdensplan, og der benyttes kun ganske små og helt ufarlige doser til kosmetisk brug.

BEHANDLING AF TANDKØDSSMIL

Et stort smil er skønt, men nogle mennesker kommer ufrivilligt til at krænge læberne usædvanligt højt op, så tandhalse og tandkød bliver synlige, når de smiler. Et tandkødssmil er faktisk meget let at behandle, man kan benytte injektion med Botox i de muskler som løfter læben.

I forbindelse med behandling af tandkødssmil injiceres Botox omkring næsefløjene for at blokere de små mimiske muskler, der løfter læberne op. Herved mindskes tandkødssmilet, da du ikke længere bliver i stand til at trække læberne lige så højt op som før.

Er du generet af blottet tandkød kan du hos Nygart Privathospital få en behandling af tandkødssmil med Botox. Behandlingen er ikke permanent og skal gentages efter 3- 6 måneder.