Hudlaser - Rynkelaser

Hudlaser - Laserbehandling

Hud, der har været udsat for sol gennem en længere periode, udvikler rynker. Den bliver uelastisk og vil syne ”grumset” som følge af de mange små pigmenteringsfejl og evt. sprængte blodkar. Typisk begynder huden synligt at forandre sig efter 40-års alderen.

Solskadet hud med fine til moderate rynker fx i ansigtet, på halsen, brystet og hænderne kan nu behandles effektivt med "Fraktioneret CO2" hudlaser laserbehandling. En ny unik laserteknik, der ikke giver de samme gener, der normalt forbindes med effektive laserbehandlinger.

Fraktioneret CO2 gendanner hudens collagen, fjerner eller mildner rynker, afhængig af dybden, og giver huden en spændstig, ensartet og ung overflade (teint).

Almindeligvis er fem laserbehandlinger med tre eller flere ugers til en måneds interval nok til at give det ønskede resultat. Hver laserbehandling tager mellem 10-40 minutter, afhængig af størrelsen på det område, der behandles.
Hos de fleste ses en gradvis forbedring efter nogle måneder.

"Klassisk CO2" hudlaser kan benyttes til dybe rynker og svært solskadet hud. Kun een behandling er nødvendig, men ophelingstiden er længere end ved Fraxel og Fraktioneret CO2 laser.

Behandling med hudlaser kan med god virkning kombineres med anden behandling af rynker fx fillers, Botox eller et ansigtsløft.

Behandling af rynker kræver individuel rådgivning. Nygart Privathospital råder over alle effektive metoder, og kan derfor give dig den bedst mulige og mest objektive rådgivning.


Se foto fra producenten af Fraxel her


  • NYGART PRIVATHOSPITAL A/S
  • NY ØSTERGADE 12
  • 1101 KØBENHAVN K
  • TELEFON 70 27 57 57
Credits