Tidsbestilling online
print

BEHANDLING AF STRÆKMÆRKER MED LASER

Strækmærker er en slags ar eller bristninger i huden, der opstår, når huden bliver spilet kraftigt ud. Strækmærker kan komme i forbindelse med overvægt, graviditet, påvirkning fra medicin, sygdom eller hormonpåvirkning. Strækmærkerne kan være meget skæmmende, afhængig af deres placering og udbredelse.

Hidtil har der været ganske få muligheder for behandling af strækmærker. Ingen metode har kunnet frembringe et perfekt resultat. Hvide strækmærker synes sværere at behandle end røde.

Behandling med fraktioneret CO2 laser virker lovende, idet princippet er det samme, som når man behandler for rynker eller ar. Laserstråler går igennem hudens øverste lag for at stimulere de celler, der producerer collagen. Samtidigt vil hudlaseren påvirke overfladen med nydannelse af hudceller.

Erfaringerne med fraktioneret CO2 laser er indtil videre begrænsede. Derfor kan man ikke garantere at behandlingen er effektiv.