Tidsbestilling online
print

BRYSTREDUKTION
REDUKTION AF FOR STORE BRYSTER

Visse kvinder har så store bryster, at det kan være generende eller ligefrem ødelæggende for velværet. I nogle tilfælde medfører de store bryster også ryg- og nakkesmerter.

De fleste kvinder, der ønsker sig en brystreduktion, gør det for at lette brystets vægt og volumen og måske opnå en mere kvindelig brystfacon. En brystreduktion giver nemlig ofte samtidigt brystet et løft, og man kan også korrigere et asymmetrisk bryst.

En brystreduktion vil altid efterlade ar. Hvor synlige de bliver, kan kun en personlig konsultation med en af vores plastikkirurger afgøre.

Du bør kun få foretaget en brystoperation, hvis det er dit personlige ønske, og du tror indgrebet vil styrke dit velbefindende og din følelse af kvindelighed.