Rynkeguide - din guide til at fjerne rynker

Her på siden har vi samlet de mange typer ansigtsrynker, der findes. Klik dig frem og se, hvilke rynkebehandlinger der kan være aktuelle for dig, hvis du ønsker at få fjernet dine rynker.

Hvilken type rynker kan vi hjælpe dig med?

  1. Panderynker
  2. Vredesrynker/bekymringsrynker
  3. Smilerynker
  4. Hængende øjenlåg
  5. Tunge bryn og pande
  6. Poser under øjnene
  7. Rander under øjnene
  8. Kanin-rynker
  9. Pigmentfejl
  10. Kreppet eller rynket hud
  11. Kindfold
  12. Mundvige
  13. Kæbelinje/hamsterposer
  14. Læberynker
  15. Halsrynker
  16. Dekolletage

Se hvordan en behandling med Botox til at fjerne rynker foregår:

Savner du dit yngre jeg, når du kigger i spejlet? Forhindrer de mange rynker dig i at vise dit friske, veludhvilede jeg? Så lad os hjælpe med at finde det frem.

Hos AK Nygart er rynkebehandlinger et speciale, og det er helt individuelt, hvilken behandling vi anbefaler. Måske skal der mindre til, end du tror. Måske kan vi kombinere flere behandlinger til et resultat, du ikke turde drømme om.

Typisk behandler vi rynker med en injektionsbehandling indeholdende Botulinum toxin, som får de muskler, der skaber rynkerne, til at slappe af. Men i nogle tilfælde skal vi bruge en behandling med Restylane filler, Skinkò e, Profhilo, laser eller ansigtskirurgi for at komme rynkerne helt til livs.

Men lad os først starte med at få på plads hvad Botox egentlig er.

Rynkebehandling: Sådan fjerner vi rynker

Botox virker ved at forhindre frigivelsen af signalstoffer fra nerve til muskel, sådan at lokale nerve-impulser til musklerne blokeres.  Man anvendte derfor Botox første gang i 1950’erne til behandling af ufrivillige spasmer i bl.a. ben og hals og ved øjenproblemer som skelen og ukontrolleret blinken.

Fra 1980’erne begyndte man at bruge Botox til kosmetiske formål, da botulinum toxin også virker afslappede på de muskler, der giver os rynker i huden.

Behandlingen med Botox kræver ingen særlig forberedelse, det tager 10-15 minutter, og effekten kan ses efter ca. 14 dage. Du kan uden problemer fortsætte din hverdag efter behandlingen.

video

Ps. Hvis du synes, at historien om Botox lyder spændende, så kan du læse mere i vores korte gennemgang her.

Hvornår kan man få fjernet rynker?

Når det kommer til rynkebehandlinger, er timing vigtig. Der er ikke noget fastsat tidspunkt, hvor man “skal” få fjernet rynker, da det varierer fra person til person. Generelt kan behandlinger som Botox og fillers påbegyndes, når de første aldersrelaterede linjer og rynker begynder at blive synlige, normalt i 30’erne eller senere. Det bedste tidspunkt at begynde behandling er, når du føler dig komfortabel med det, og når du ønsker at bevare eller genskabe en mere ungdommelig hud.

Hvad kan man gøre for at forebygge rynker?

Forebyggelse er nøglen til at bevare en glat og ungdommelig hud. Det indebærer at beskytte huden mod solskader ved hjælp af solcreme, bruge en passende hudplejerutine, undgå rygning og overforbrug af alkohol og opretholde en sund livsstil med en afbalanceret kost og tilstrækkelig hydrering. Med botox kan vi også forebygge rynkerne inden de bliver for dybe ved at påbegynde behandlingen med lav dosis i god tid.

Hvorfor får vi rynker?

Rynker er en naturlig del af aldringsprocessen. De dannes, når huden mister kollagen og elastin, hvilket resulterer i tab af hudens elasticitet og fasthed. Solskader, gentagne ansigtsudtryk og genetik spiller alle en rolle i rynkedannelsen. Kollagenproduktionen falder med alderen, hvilket bidrager til dannelse af fine linjer og rynker.

Hvordan undgår man at forværre rynker?

For at undgå at forværre rynker er det vigtigt at beskytte din hud mod skadelige UV-stråler ved at bruge solcreme og bære beskyttende tøj og solbriller. Undgå at ryge, da det fremskynder aldringsprocessen og bidrager til dannelsen af rynker. Vælg en hudplejerutine med produkter, der indeholder antioxidanter og retinol for at fremme hudens sundhed og reducere fine linjer.

Men tilbage til vores rynkeguide …

Lad os høre dine forventninger og lægge en plan

Din rynkebehandling begynder altid med en forundersøgelse hos en af vores læger eller sygeplejersker. Det er vigtigt, vi kender dine forventninger og præferencer. Derfor får du lagt en personlig behandlingsplan sammen med den læge eller sygeplejerske, du er til forundersøgelse hos.

Hos AK Nygart har vi ekspertisen i alle slags rynkebehandlinger, så du kan være helt tryg ved den faglige anbefaling og behandling.

Er du det mindste i tvivl, eller har du besluttet dig? Ring til os på 70 27 57 57 eller book tid til en gratis og uforpligtende forundersøgelse online.