4 ting du skal vide inden din laserbehandling
Behandling: Hudforyngelse med Frax og/eller IPL
1. Ingen sol
Hvis du elsker at solbade, både under solens naturlige stråler eller i et solarie, så er det vigtigt du læser med her inden din laser-behandling med Frax og IPL. Du skal nemlig undgå solen omkring 4 uger både før og efter du får laser på huden. Og når du er udenfor anbefaler vi at du bruger en solcreme med faktor 50 på de områder, du er blevet behandlet.
Hvis du ikke begrænser din eksponering for sol, er der en lille risiko for hyperpigmentering (midlertidig mørkere hud).
2. En behandling er sjældent nok
Når du får lavet hudforyngelse med Frax-laser og/eller IPL, så sætter vi din hud i gang med at arbejde og regenerere sig selv. Du vil se en forandring allerede efter din første behandling. Men vi oplever alligevel, at der skal omkring 3-5 behandlinger til før man opnår det resultat man drømmer om. Ingen siger at du SKAL have flere behandlinger. Men vores kunder kommer typisk igen og får lavet flere behandlinger, når de ser den forandring den første behandling kunne give dem.
3. Det bliver værre før det bliver bedre
Du skal ikke regne med at gå fra klinikken og med det samme have den smukke, jævne hud du drømmer om. Faktisk vil din hud typisk være rød og varm efter behandlingen med Frax-laser. Får du også IPL i din hudforyngelse vil du opleve at dine ujævnheder i hudtonen og karsprængninger faktisk kan risikere at blive værre før de bliver bedre eller forsvinder helt. Det er fordi vi får ujævnhederne i din hudtone til at træde frem i huden, hvorefter de skaller af.
Men bare rolig, det bliver hurtigt bedre efter nogle dage. Særligt hvis du også følger vores råd i punkt 4.
4. Du skal supplere din laser-behandling med en god fugtighedscreme
En god fugtighedscreme er et vigtigt redskab for dig at have derhjemme efter din behandling med Frax og IPL. Din hud vil nemlig have brug for at få tilført ekstra fugt i de efterfølgende dage, da vi med laseren laver en kontrolleret skade i din hud. Fugtighedscremen går ind og hjælper din hud med hurtigere at regenerere sig selv.
Vi anbefaler vores Recovery Creme fra AK Skincare