Brystforstørrelse med anatomiske implantater – et hav af muligheder

Udgivet D. 27. oktober 2014

I takt med at flere og flere kvinder ønsker en brystforstørrende operation har trenden de senere år været ikke blot at forstørre brystet men også at forme det. De nyere anatomiske implantater giver rig mulighed for dette.

Brystimplantater runde eller anatomiske

Her hos AK Nygart er vi førende på markedet inden for kosmetisk brystforstørrelse med omkring 2.000 årlige brystforstørrende operationer, og vores plastikkirurger har årelang erfaring med kosmetisk brystkirurgi.

Forundersøgelse til en brystforstørrelse foregår altid ved plastikkirurg, og hvis du bestiller tid til en operation bagefter, vil forundersøgelsen være gratis. Formålet ved forundersøgelsen er at afstemme dine individuelle drømme og ønsker med kirurgens faglige viden om, hvad der er anatomisk og teknisk muligt.

Størrelse, form og producent

Tre områder, man helt sikkert vil komme ind på ved forundersøgelsen, er størrelsen, formen og producenten af brystimplantaterne.

Vi anvender implantater af mærkerne Mentor og Motiva. Læs alt om de to implantater her.

Valget mellem runde og anatomiske implantater afhænger i høj grad af, hvilket bryst du ønsker og det allerede eksisterende bryst du har. Derfor findes der ikke én type, der hver gang er den bedste, når det kommer til form og størrelse på implantatet.

Anatomiske implantater vil visuelt løfte brystet

Brystets naturlige udgangspunkt har stor betydning for, hvordan brystet vil se ud efter brystforstørrelsen.

Plastikkirurg Anders Ulrik anvender lige ofte runde som anatomiske implantater:

”Et rundt implantat vil hos kvinder, der i forvejen har et dråbeformet bryst, kunne give et meget smukt resultat. Omvendt vil et anatomisk implantat på en kvinde, der i forvejen har meget lidt bryst give det mest harmoniske udtryk.

Anatomiske implantater giver også ofte et smukt og harmonisk bryst, hvis brystet har mistet fylde på grund af amning. Det anatomiske implantat vil visuelt kunne løfte brystet,” fortæller Anders Ulrik.

Efter en præcis og grunding opmåling af patienten finder vi frem til den volumen og form, der passer allerbedst til netop denne kvinde. Det er ingen kunst blot at gøre brystet større, men det gælder også om at gøre brystet smukkere rent formmæssigt.

Det mest interessante og udfordrende ved forundersøgelsen er at lytte sig frem til, hvad der er drømme-brystet for den enkelte kvinde. Mulighederne for at individualisere er langt større, når man både kan vælge mellem runde og anatomiske implantater.

Vi har mange forskellige styles og tilpasser valget i forhold til implantatets brede, højde og projektion.

“For hvad nytter det at have et stort bryst, hvis formen ikke er smuk?”, slutter plastikkirurg hos AK Nygart, Anders Ulrik.

Runde implantater har en jævn buet form, mens anatomiske implantater har mest fylde nedad til (se billedet)

Man taler ofte om high, medium og low profile (Mentor) eller Demi, Full og Corsé (Motiva). Det refererer til implantatets profil set fra siden. Jo højere profil, des mere strittende bryster med volumen opadtil.

Vil du vide mere om runde og anatomiske implantater? Så prøv at læs dette afsnit i vores store guide til brystforstørrende operationer.

Se hvordan en forundersøgelse til en brystforstørrelse foregår:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *