De 4 hyppigste problemer, når man skal finde hudplejeprodukter

Udgivet D. 31. maj 2021

Vi har spurgt hvilke problemer folk typisk oplever, når det drejer sig om hudplejeprodukter.

”Jeg mangler vejledning i hvilke produkter jeg skal bruge”

Der findes utallige hudplejeserier og -produkter med kringlede navne. Så det kan være utroligt svært at finde ud af hvilke produkter man skal vælge, og hvad de gør. Manglede vejledning kan gøre, at du får de forkerte produkter, som enten ikke giver dig et resultat, eller faktisk gør det hudproblemer du ønsker behandlet værre end da du startede!

Hos AK Nygart tilbyder vi en ansigtsanalyse til 500 kr. hvor vores eksperter, der både byder på kosmetiske sygeplejersker, læger og kosmetologer, ser på din hud og identificerer hvad den har brug for. Der gennemgår vi din hud, identificerer din hudtype, og lægger en uforpligtende plan for hvad vi kan gøre for at hjælpe dig med at få en hud i balance.

Husk: Tilstanden i huden kan ændre sig over tid. Det er ikke altid man oplever sin hud på samme måde gennem årets løb, og ændringer i din hverdag såsom ny medicin kan påvirke huden.

”Jeg ser ikke resultater”

Har du prøvet flere forskellige produkter, der lover guld og grønne skove, men uden at se resultater? Vi forstår godt, at det gør dig frustreret og tager pusten fra dig. Mangel på resultater kan skyldes at du bruger de forkerte produkter.

Synlige resultater kommer an på dit udgangspunkt og dine forventninger. Hvis du har en fin hud, vil du ikke opleve den store forskel – fordi din hud er i balance i forvejen. Til gengæld kan du opleve, at din hud får en super udstråling og en flot glød,  hvilket er medvirkende til, at huden ser sund og ung, eller yngre ud.

Hvis du har hudproblemer, og du får de rette produkter til dem, vil du hurtigt kunne se en forskel. Vi taler om 4-6 uger, før du vil begynde at kunne se en forskel.

Ps. Det kan være en god idé at kombinere hudplejen med en professionel behandling på klinikken såsom laser. De går godt hånd i hånd. De professionelle behandlinger kan sætte gang i din huds celler, så du hurtigere vil se resultater af din indsats.

 

”Jeg kan ikke finde noget der passer til min hud” 

Døjer du med hudproblemer såsom fedtet hud, tør hud, uren hud, solskader eller rosacea, så er det utroligt vigtigt at du får kyndig vejledning inden du køber dine hudplejeprodukter. Til en vejledning i hudplejeprodukter starter vi med at diagnosticere din hud og finde din hudtype. Med den korrekte vejledning vil vi altid kunne finde nogle produkter, der passer til den hud du har.

Vi sælger AK Skincare og ZO Skin Health der begge har produkter udviklet specifikt til forskellige hudtyper og hudproblemer.

 

”Det er for dyrt”

Her kan vi kun sige: Det koster at investere i sig selv. Men med korrekt vejledning vil du ikke spilde pengene i modsætning til hvis du går ud og finder noget tilfældigt i en butik uden vejledning. Der er også mange produkter der lover alt muligt, men som ikke har aktive ingredienser der rent faktisk kan noget. Det har de produkter vi sælger hos AK Nygart. Så selvom de koster lidt, så får du også value for your money.

Ps. Vi tilbyder dig en opfølgende samtale når du går i gang med et nyt hudplejeprogram, så vi kan følge op på dig og høre om du får det ud af produkterne, du ønsker.