Det er jo “bare” bryster

Udgivet D. 6. juli 2016

Hej med dig

Forleden sad jeg drømte mig tilbage til min ungdom. Tilbage til dengang jeg gik i cowboyjakke, lod al hårvækst gro og susede rundt på en rusten Vespa. Jeg tilbragte det meste af sommeren i familiens hus i Spanien, hvor jeg gik rundt på Formenteras bleghvide strande med ikke meget andet til at varme mig, end mine lange lokker. Jeg var nøgen, og det var ikke mystisk, for det var alle andre jo også.

I dag er jeg skaldet. Til gengæld har jeg en del mere tøj på kroppen, når jeg besøger de danske badestrande. Det samme har badegæsterne omkring mig og i dag er selv kvinder, der soler topløst et sjældent syn. Nøgenhed er blevet unaturligt, selvom vi nok ikke kommer naturlighed meget nærmere. Kroppen skjuler vi skamfuldt væk.

Paradoksalt nok har vi aldrig brugt så mange penge på vores kroppe. Fitnesscentrene er proppet med pumpede baller og trimmede vaskebræt. Proteinbarer, skyr og andre kropsoptimerende midler bliver langet over disken som aldrig før. Og ja den kosmetiske branche blomstrer også i fuld flor. Jeg kan sågar fortælle dig, at vores kirurger opererer over 1000 brystforstørrelser om året. Kroppen har aldrig været mere dyrket, plejet og alligevel gemt. Hvad gemmer vi på?

Når jeg hører historier om unge, der går hjem fra skole efter idræt for at gå i bad, kan jeg se en tendens. Samme tendens ser jeg, når kritikere råber op om lidt-for-nøgne-og-derfor-stødende billeder i medier og reklamer. Tendensen spreder sig i vores samfund, selv på facebook og på google, hvor billeder af en brystvorte på en ammende mor eller et kunstmaleri af en nøgen krop bliver censureret væk fra befolkningens sarte øjne. Nogen gange er jeg bange for, om vi er ved at underlægge os den amerikansk model. Den hvor billeder, film og selv ord, der anses som krænkende, skal gemmes, slettet, ændres eller sløres til ugenkendelighed. Og der skal åbenbart kun en brystvorte til at krænke os.

Jeg spørger mig selv, om vi er blevet bange for vores kroppe?

Hos AK Nygart møder jeg mange kvinder, som ønsker at dyrke deres krop. De vil have en krop, de stolt kan indtage stranden med. Og heldigvis stræber de ikke alle efter det samme ideal. For de kvinder jeg møder, har deres helt eget ideal. Nogen vil have små bryster, andre vil have store. Nogen vil have en struttende barm, andre vil have dråbeformede mere hængende bryster. Præcis ligesom nogen vil have muskler, mens andre vil have fyldige former.

Så næste gang du tvivler på, om de kan tillade dig at smide bikinitoppen, så husk. Dine bryster er en del af dig, ligesom dine arme, baller, næse og mund. Om du ønsker større eller mindre bryster, om du vil være tyndere eller tykkere, eller om du bare vil bevarer din krop, som den er, så er det dit valg. Men ret ryggen og skyd brystet frem og vær stolt af din krop.

God tur på stranden  🙂

 

Mange Hilsner

Jesper Nygart

2 svar til “Det er jo “bare” bryster”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *