“Jeg er stadig lige så glad for mine bryster, som da jeg fik dem lavet for 10 år siden” – Rikke, 41 år

Udgivet D. 23. juni 2025

Det er nu 10 år siden, vores kunde Rikke valgte at få foretaget en brystforstørrelse hos AK Nygart.

I dag, som 41-årig, kigger hun stadig med glæde på resultatet – hver eneste dag. Vi har spurgt hende, hvordan hendes rejse med brystimplantater har været gennem det seneste årti, og hvad hun gerne vil sige til andre, der overvejer en brystforstørrelse.

Hvorfor valgte du at få lavet dine bryster dengang for 10 år siden?

Rikke:
“Jeg havde faktisk ønsket mig det siden jeg var omkring 20-21 år – måske endda før. Jeg havde ikke rigtig noget fylde i mine bryster og var meget ked af dem. Jeg synes ikke, de passede til min krop. Så det var et ønske, der havde ligget og ulmet længe.”

Det er ikke unormalt, at ønsket om brystforstørrelse opstår tidligt – især hvis man føler, at kroppen ikke matcher det, man drømmer om. Hos AK Nygart møder vi mange kvinder som Rikke, der har båret rundt på ønsket i mange år, inden de tager springet.

Rikke 10 år efter bfo

Hvordan er dit resultat her 10 år efter operationen?

Rikke:
“Jeg ved ikke, om I kan bruge billedet, men jeg synes faktisk, det viser rigtig godt, hvor flot resultatet stadig er. Der er ikke sket den store forskel – de ser næsten ud, som da jeg lige fik dem lavet. Jeg er virkelig, virkelig glad for resultatet stadig.”

Et brystimplantat holder ofte langt længere end mange går og tror. Selvom mange tror, at implantater automatisk skal skiftes efter 10 år, er det ikke nødvendigt, hvis de stadig fungerer godt og ser flotte ud – som i Rikkes tilfælde.

Har dit forhold til dine bryster ændret sig i løbet af de 10 år?

Rikke:
“Det har ændret sig helt vildt. Jeg kigger stadig på dem i spejlet hver eneste dag – ligesom lige efter operationen. Jeg føler mig tilpas i alt slags tøj og har fået en helt anden selvsikkerhed. Jeg har stort set ikke gået med BH siden. Lige så ked af mine gamle bryster, jeg var – lige så glad er jeg for dem nu.”

For mange af vores kunder handler en brystforstørrelse ikke kun om det fysiske – det handler i høj grad også om det mentale. At føle sig hjemme i sin krop og kunne gå i tøj, man elsker, uden at føle sig utilpas. Det kan gøre en verden til forskel.

Har dine bryster ændret sig i løbet af de 10 år?

Rikke:
“Jeg synes faktisk ikke, de har ændret sig. De sidder stadig som dengang. Og det er jo trods alt 10 år siden nu – og jeg er snart 42 år gammel, så huden har selvfølgelig ændret sig lidt, men brysterne ser stadig virkelig flotte ud.”

Hudens elasticitet ændrer sig naturligt med alderen, men implantater, der er korrekt placeret og matchet med kroppens anatomi, kan give et flot resultat i mange år. Derfor lægger vi stor vægt på forundersøgelsen, hvor vi sammen finder den løsning, der holder bedst på lang sigt.

Rikke 10 år efter bfo-4

Hvad vil du sige til andre, der overvejer at få lavet en brystforstørrelse?

Rikke:
“Jeg vil råde andre til at vente til efter, de har fået børn – og hvis de har været igennem et større vægttab. Det gjorde jeg, og jeg var først 31 år, da jeg fik mine lavet. Jeg er SÅ glad for, at jeg ventede, selvom jeg havde ønsket det i mange år.

Jeg vil også sige til andre: Få booket en forundersøgelse, hvis du går med tanken – og stil alle de spørgsmål, du har. Hellere spørge for meget end for lidt. Tag nogle veninder med – måske en, der allerede har fået lavet brysterne. Gør det til en hyggelig dag. Det er en stor beslutning. Jeg ‘fejrer’ mine bryster hvert år :)”

Vi elsker Rikkes råd – for det ER en stor beslutning, og man skal tage sig tid til at mærke efter og få den rette information. En forundersøgelse er netop til for at stille alle de spørgsmål, der måtte være – og vi tager os altid god tid.

Hos AK Nygart sætter vi stor pris på vores kunders ærlige historier – især når vi hører, at de stadig er glade 10 år efter deres operation. Rikkes rejse er et godt eksempel på, hvordan et velovervejet valg og en personlig løsning kan give et langtidsholdbart og tilfredsstillende resultat.

Overvejer du selv en brystforstørrelse? Så er du altid velkommen til en uforpligtende forundersøgelse hos os. Vi tager os god tid til dig – og alle dine spørgsmål.