Milena fik en stor maveplastik: “Den største forandring er helt klart min selvtillid. Jeg skjuler ikke min mave mere – tværtimod!”

Udgivet D. 15. januar 2025

Mange kvinder drømmer om at genfinde glæden ved deres krop efter forandringer som graviditet, vægttab eller alderen sætter sine spor. For vores kunde Milena var beslutningen om at få lavet en kosmetisk maveplastik hos AK Nygart en livsændrende handling, som har givet hende selvtilliden tilbage og fjernet mange års frustrationer.

Her deler hun sin ærlige historie om rejsen fra overvejelse til resultat.

Milenas maveplastik

Her ser du Milenas resultat 6 måneder efter hun fik lavet en stor maveplastik

En mave der fyldte alt for meget – bogstaveligt og mentalt

Milena fortæller om de mange år, hvor hun har været utilfreds med sin mave, og hvordan det påvirkede hendes selvbillede:

”Jeg har i mange år været ked af min mave. Det begyndte allerede i teenageårene, hvor jeg sammenlignede mig med mine veninder, og følelsen forsvandt ikke, da jeg blev ældre. Efter at have født mine to børn, blev det endnu værre. Min mave trak sig ikke sammen, selv om jeg trænede intenst. Jeg følte mig konstant utilpas og ulykkelig over, hvordan jeg så ud. Det var derfor, jeg besluttede at handle på det én gang for alle.”

En beslutning der blev truffet med omtanke

Beslutningen om at få en operation var ikke impulsiv, men resultatet af grundige overvejelser og research:

”Jeg var nået dertil, hvor jeg ikke længere ville acceptere at gå rundt og være ulykkelig. Jeg har altid trænet meget og vidste, at det ikke ville løse problemet. Jeg undersøgte forskellige klinikker og kirurger og fik hurtigt tillid til AK Nygart. Min konsultation med Anders var afgørende. Han var realistisk, professionel og tog sig tid til at svare på alle mine spørgsmål. Efter samtalen bookede jeg operationen med det samme, fordi jeg følte mig så tryg.”

Tvivl og forventninger op til maveskindsoperationen

Det er naturligt at have mange tanker og følelser op til en sådan beslutning. For Milena handlede det om at få realistiske forventninger og sikre sig det bedste resultat:

”Jeg brugte meget tid på at researche og finde realistiske forventninger til resultatet. Det var vigtigt for mig at se før/efter-billeder, der mindede om mit eget udgangspunkt. Jeg havde også brug for at forstå worst case scenarios og finde ud af, hvad jeg selv kunne gøre for at sikre det bedste resultat. Det var beroligende at vide, at jeg havde valgt en klinik med så mange positive anbefalinger.”

Efter maveplastikken: En ny start

Milena beskriver tiden efter operationen som positiv, selvom den krævede lidt tålmodighed:

”De første dage var jeg øm og havde brug for ro og hjælp til at komme rundt. Jeg fulgte alle råd fra sygeplejerskerne hos Nygart om mavebælte og sårpleje. Efter kun tre uger var jeg klar til en aktiv sommerferie med min familie. Jeg genoptog stille og roligt min træning efter seks uger. Hele forløbet gik over al forventning takket være den grundige vejledning og omsorg fra klinikken.”

Her ser du Milenas resultat 2 år efter hun fik lavet en stor maveplastik

Et liv uden en skjult mave

To år efter operationen ser Milena tilbage på en beslutning, der har forandret hendes liv:

”Den største forandring er helt klart min selvtillid. Jeg skjuler ikke min mave mere – tværtimod! Jeg elsker at gå i bikini, stramme trøjer og crop tops. Min mave passer endelig til resten af min krop, og jeg føler mig smuk og stolt, både foran min mand og i det daglige. Det her var den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget for mig selv.”

En maveplastik er en plastikkirurgisk operation, der fjerner overskydende hud og strammer mavemusklerne op. Det er en effektiv løsning for kvinder og mænd, der oplever slap hud på maven efter vægttab eller graviditet. Hos AK Nygart udføres operationen af erfarne kirurger, som guider dig gennem hele forløbet – fra konsultation til afsluttende kontrol.

Er du klar til at tage det første skridt?

Hvis du, ligesom Milena, drømmer om at genvinde glæden ved din krop, så kontakt AK Nygart i dag og få en personlig konsultation. Din rejse mod et nyt og forbedret liv starter her.