Miniansigtsløft

Vil du gerne have en behandling, der holder længere end Botox og filler? Og er det især huden i den nederste del af ansigtet, der er blevet lidt træt med årene? Så kan løsningen være et miniansigtsløft.

Årene, solen og livets gang sætter sig i ansigtet på forskellig vis, og måske kan du ikke helt genkende dit friske jeg i spejlet. Det skyldes, at huden og bindevævet efterhånden mister elasticiteten. Huden bliver mere slap, og for mange giver det en mindre skarp kæbelinje, tydelige folder i ansigtet og løs hud på halsen.

Fokus på den nederste del af ansigtet

Hvis du ikke synes, du er klar til et fuldt ansigtsløft, kan et miniansigtsløft være løsningen for dig. Her får du fjernet overflødig hud og eventuelt fedt i den nederste halvdel af ansigtet – altså omkring kinder, kæbelinje og ned mod halsen. Kirurgen sørger for omhyggeligt at stramme bindevæv og muskler op, hudens rynker bliver glattet ud, og frem træder i stedet dit yngre ansigt med glattere hud.

Et miniansigtsløft sker i lokalbedøvelse og tager en times tid. Helingen går hurtigere end ved et fuldt ansigtsløft, og effekten er både markant og mere holdbar end fillers og Botox.

Du kan kombinere miniansigtsløft med andre behandlinger

Ved et miniansigtsløft rører vi hverken pande, øjne eller øjenomgivelser. Men du kan kombinere miniansigtsløftet med andre behandlinger, der tager højde for dine ønsker. Det kan for eksempel være øjenlågsoperation, rynkereduktion med midlertidig eller permanent filler eller Botox. Hvis dine rynker ikke er for dybe, eller din hud savner sin friske teint, er behandling med hudlaser en mulighed.

Dine forventninger er afgørende for, hvad vi anbefaler, så få en grundig samtale med vores ansigtskirurg, før du beslutter dig.

Ring til os på 70 27 57 57 og få en aftale. Eller book tid til en uforpligtende konsultation her.

Obligatorisk patientforsikring

Regeringen har besluttet, at alle privathospitaler skal betale til en privat patientforsikring. Derfor skal du betale et obligatorisk tillæg til din operation på 1.000 kr. Læs mere på prissiden.