KUNDEINFORMATION OM KLERESCA AKNE-BEHANDLING

HVAD ER KLERESCA, OG HVORDAN VIRKER DET? 

Kleresca® Acne Treatment er videnskabeligt dokumenteret, og bygger på en unik lysteknologi (photobiomodulation eller blot PBM), der bruger fluorescerende lys til, at stimulere hudens egne fornyelsesprocesser1-9. 

Kleresca® Acne Treatment består af en kombination af gel og lys. Gelen absorberes eller nedbrydes ikke af huden. Der er ingen nedbrydning af celler, og lyset virker stimulerende på huden1-9. Det er en mild, behagelig behandling med høj effekt, som kan bruges af de fleste patienter. 

Når du lægger dig på briksen, og det blå lys fra lampen rammer gelen, begynder en proces, hvor gelens særlige molekyler (kromoforer) konverterer det blå lys fra lampen til fluorescerende energi, som stimulerer hudens fornyelsesprocesser, og booster dannelsen af kollagen1-9. 

HVOR EFFEKTIV ER BEHANDLINGEN? 

Behandlingen udføres to gange om ugen i seks uger. Du bør kunne se synlige forbedringer af din hud efterhånden som de dybere lag reagerer. Huden kommer i balance, og genoprettes i løbet af behandlingen (normalt mellem uge 4 og 6). 

Når behandlingen er afsluttet fortsætter huden med, at arbejde, og du kan forvente, at opleve yderligere forbedringer. Det er blevet påvist, at der er en vedvarende effekt af behandlingen i mindst 6 måneder, hvor forbedringen på to IGA grader eller mere fra det første forsøg blev fastholdt hos 92 % af patienterne. Ingen patienter vendte tilbage til baseline. 

HVILKE PROBLEMER KAN BEHANDLES MED KLERESCA? 

Kleresca® Acne Treatment er egnet til patienter med moderat til svær akne, og i særdeleshed patienter med betændte læsioner3-4. Behandlingen kan udføres i ansigtet samt på ryggen og brystet, hvor den gør følgende:  

  • Dræber de bakterier, der forårsager akne P. acnes 
  • Reducerer betændelse 
  • Normaliserer celleaktivitet 
  • Reducerer ardannelsen ved, at øge kollagenproduktionen  

GØR BEHANDLINGEN ONDT? 

Nogen vil opleve, at det kan føles som en lille stikken i huden, imens andre føler det kan brænde/svie i huden under behandlingen.  

ER DER RISICI FORBUNDET MED BEHANDLINGEN? 

Kleresca® Acne Treatment har en god sikkerhedsprofil. Bivirkningerne, der ses hos nogle patienter, er forbigående, og kan omfatte: 

  • Rødme og hyperpigmentering (f.eks. tydeligere fregner)  
  • Lysning af hår, hvis gelen kommer i berøring med f.eks. øjenbrynene4,7. 
  • Hævelse 

HVORNÅR KAN MAN IKKE BEHANDLES? 

  • Hvis du tager medicin, som giver hudirritation 
  •  Hvis du har melasma eller skjult melasma i det område, der skal behandles. 

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN? 

Forinden din behandling tages der billeder af de områder, der skal behandles. Billederne behandles fortroligt, og bruges kun til dokumentation. 

Du får beskyttelsesbriller på forinden behandlingen. Huden afrenses, og der påføres Kleresca®gel på huden, som oplyser gelen i 9 minutter ved hjælp af en multi-LED Kleresca® lampe.  

Herefter fjernes Kleresca®gelen, og der påføres passende hudpleje efter hudtype og tilstand. 

HVORDAN SKAL JEG FORHOLDE MIG EFTER BEHANDLINGEN? 

Du vil være rød nogle timer efter behandlingen, som hvis du har været ude i sol og vind, men du kan fortsætte dine daglige aktiviteter. Hvis du har nogle gamle solskader i huden, kan de være mørkere i dage til uger efter behandlingen. 

Du må ikke eksponeres for solen i 2 dage efter behandlingen.  

Vi anbefaler altid brug af solfaktor SPF +50.  

PRODUKTANBEFALING TIL DIN BEHANDLING 

AK Produkter: 

For at optimere resultatet af din behandling anbefaler vi vores Pure Active Serum (760 kr.) Pure Soothing Moist (705 kr.) alt afhængig af hvilke områder du får behandlet. Begge produkter modvirker urenheder og beroliger huden og vil forbedre resultatet af din behandling.  

Du sparer 20% ved køb af produkterne i forbindelse med din behandling.  

Vi anbefaler altid at du får en uforpligtende snak med en af vores specialister, da en komplet hudplejerutine er det absolut bedste for at give dig den mest optimale effekt af dine produkter. 

Post Procedure Bundle – Redness 

Denne indeholder: Gentle Cleaner (60 ml.), Hydrating Creme(58g.), Rozatrol Accelerated og en toilettaske. Alt til en pris på 1000kr.  

UFORPLIGTENDE FORUNDERSØGELSE 

Professionel rådgivning er essentielt for et godt resultat uanset behandling. Ved en personlig forundersøgelse på klinikken vil du sammen med vores specialuddannede kosmetiske sygeplejerske lægge en plan for, hvordan netop din behandling bør forløbe for, at du opnår det bedste resultat. 

Du er velkommen til, at tage en ven, et familiemedlem eller kæresten med til forundersøgelsen, hvor den mundtlige information bliver givet. 

Efter informationen om Kleresca akne-behandling er givet både skriftligt og mundtligt, kan behandlingen finde sted. 

Ved eventuelt afbud skal kommende tider afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 600,- i gebyr. 

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til, at kontakte klinikken på tlf. 70 27 57 57. Vi fremsender kun information vedrørende dit forløb på Nygart Privathospital til egen læge, efter vi har fået samtykke fra vores patienter. 

På vores hjemmeside ligger alle kosmetiske synsrapporter foretaget af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne findes ligeledes på Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside. 

 

Kundeinformation om Kleresca Akne-behandling – version 06-10-2023