Patientinformation om eDermastamp

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN?

Når du kommer til behandlingen, er det vigtigt, at du har fjernet make-up og creme. Vi starter med at rense huden godt, hvorefter vi påfører en lokalbedøvende creme. Cremen ligger du med i 30 minutter, hvorefter selve behandlingen med eDermastamp begynder.

Under behandlingen påføres en hyaluronsyre, der penetreres ned i huden via de gennemtrængninger eDermastrampen laver.

Efter behandlingen påføres huden Dermaroller Lipopeptide creme eller Dermaroller Mask™.

Dermaroller Mask™

Når behandlingen er færdig og du kommer hjem, anbefaler vi, at der påføres en Dermaroller Mask™, som giver intensiv fugt og virker yderst beroligende på huden. Det tynde silkeagtige lag frigør en effektiv serum indeholdende patenterede peptider og hyaluron, som øger cellefornyelsen, reetablerer hudens fugtniveau og udglatter hudens fine linjer.

HVILKE VIRKESTOFFER FÅR HUDEN TILFØRT UNDER KLINIKBEHANDLINGEN?

Dermaroller Hyaluronsyre 0,35%™

Hyaluron er et sukkermolekyle, der produceres i vores krop. Det er det, der binder fugten i huden. Kroppen producerer mindre og mindre hyaluron, jo ældre vi bliver – med deraf følgende øget tendens til rynker.

Dermaroller™ Hyaluronsyre er rig på fugt, antioxidanter samt vitamin E og A.

GØR BEHANDLINGEN ONDT?

Selvom huden penetreres med små nåle, arbejder eDermastamp med en så høj hastighed, at man næsten ikke oplever noget ubehag. Huden vil føles varm, prikkende og tør de efterfølgende dage. Den lokalbedøvende creme beroliger huden, og gør behandlingen smertefri.

HVOR MANGE BEHANDLINGER SKAL JEG HAVE?

Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger, du skal have foretaget. For at få det bedste resultat skal du påregne mellem 2-6 behandlinger, alt efter din huds tilstand. Vi anbefaler altid, at man forinden sin første eDermastamp behandling, klargør sin hud ved at bruge en Dermaroller Home Care i ca. 4 uger. eDermastamp kan udføres med 4-6 ugers interval for at opnå det bedste resultat. Vedligeholdelsesbehandlinger vil altid komme på tale for at bevare det opnåede resultat.

ER DER FORHOLDSREGLER EFTER BEHANDLINGEN?

Efter behandling med eDermastamp er huden let rød, og huden kan føles varm og tør, som hvis man har siddet for længe i solen uden solbeskyttelse. Der kan forekomme overfladiske sår efter behandlingen samt rødme. Efter et par dage aftager rødmen helt. Vi anbefaler ikke, at du påfører makeup 24 timer efter behandlingen.

De efterfølgende dage skal man anvende en masse fugtgivende creme. Vi anbefaler Dermaroller moisturizer og Hyaluron Mask, for at øge hudens fugtniveau og fremme ophelingen. Det er derfor vigtigt, at pleje huden med fugt og beskytte den mod solens stråler de første dage.

HINDRINGER FOR BEHANDLING

eDermastamp behandling kan ikke foretages på patienter med akne i udbrud, ved inficeret eller irriteret hud. 

HVOR HURTIGT KAN BEHANDLINGEN BEGYNDE?

Efter informationen omkring eDermastamp er givet både skriftligt og mundtligt, kan behandlingen finde sted.

Du er velkommen til at tage en ven eller veninde med til forundersøgelsen, hvor den mundtlige information bliver givet.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikken på tlf. 70 27 57 57.

På vores hjemmeside ligger alle kosmetiske synsrapporter foretaget af Sundhedsstyrelsen.

Rapporterne findes ligeledes på Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside.

Patientinformation om eDermastamp, 21/08-2017

Har du fundet den behandling, du ønsker?

Book tid til en uforpligtende forundersøgelse nu.

BOOK NU