‘Vild med det kosmetiske speciale’

skrevet af Nygart D. 31. oktober 2014 KL. 10:02 - 0 kommentarer
helle boisen

VELKOMMEN TIL VORES NYE KOSMETISKE SYGEPLEJERSKE, HELLE BOISEN.

Botox, Fillers, Harmony Laser og IPL behandling – vores kollega Helle Boisen kan hele paletten inden for Minimal Invasive behandlinger. De kosmetiske anti-age behandlinger, hvor du kan vende direkte tilbage til hverdagen umiddelbart efter behandlingen – og se godt ud.

Team Aarhus

Sammen med klinikchef Rikke Jershauge Lindby vil Helle Boisen stå for behandlingerne i Aarhus. Som sygeplejerske har Helle gennem årene arbejdet med forskellige kirurgiske specialer, men det speciale hun brænder mest for, er det kosmetiske. Inden Helle kom til Nygart Privathospital har hun gennem de sidste 8 år arbejdet som kosmetisk behandler ved Aleris Hamlet:

“Der sker rigtig meget inden for kosmetiske injektionsbehandlinger. Det er et felt i rivende udvikling, og det er sjovt hele tiden at dygtiggøre sig. Bare inden for de sidste 5 år er Fillersbehandlinger gået fra fortrinsvis at dreje sig om større læber og fyldning af dybe furer til i dag at være en kosmetisk helhedsløsning, hvor vi genskaber et harmonisk og friskt udtryk”, forklarer Helle.

Tre velkomstspørgsmål til Helle

Hvad driver en ægte jyde til at blive en del af Nygart teamet?
“Fordi Nygart Privathospital har så stærk fokus på det kosmetiske speciale. Plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger er et relativt lille felt på de fleste andre privathospitaler, men Nygart Privathospital satser stort på skønhed, det kan jeg lide. Så er det fantastisk at være med til at starte en ny afdeling op. Det fyger med visioner, når Rikke og jeg arbejder sammen. Og så kan jeg lide at have travlt og masser af kundekontakt i det daglige og det har man på Nygart”.

Hvad kan man forvente sig af dig?
“Jeg er meget lyttende og opmærksom på kundernes ønsker, for jeg vil være 100 % sikker på, at vi er enige om målet. Så folk kan forvente sig ærlighed fra mig. Hvis jeg fx under forundersøgelsen får indtryk af, at jeg ikke kan opfylde kundens forventninger, siger jeg det lige ud. Sammen lægger vi en plan for et behandlingsforløb, som passer med budget og hudens tilstand. Det skal være fair behandling”.
“Og så er Helle en super dygtig behandler og enormt god til at læse ansigter”, indskyder Rikke fra baggrunden.

Hvad er arbejdsglæde for dig?
“Tilfredse kunder! Det lyder måske som en kliché, men det er vidunderligt, når ens kunder bliver glade over dit arbejde, og heldigvis er folk søde til at give udtryk for deres glæde”. Det giver energi og arbejdsglæde.

Helle Boisen er certificeret kosmetisk behandler i:

  • Restylane Vital Advanced
  • Restylane Vital Lipp Master Class
  • Botulinum Toxin A Master Class
  • Restylane Master Kursus
  • Ellipse laser, IPL System

Ring 70 27 57 57 eller book online her for personlig forundersøgelse.

Har du fundet den behandling, du ønsker?

Book tid til en uforpligtende forundersøgelse nu.

BOOK NU