BFO-dagbog del 2: Operationsdagen

Kære Læser,

Her kommer anden del af min datters dagbog – Operationsdagen. Håber i har lyst til at læse med. Hvis i ikke fik læst første del, så læs den her.

 

DAGBOG: Den dag jeg fik nye bryster

Af Victoria Nygart – d. 3 maj 2016

Jeg føler mig overraskende cool og fattet, som jeg sidder der i morgenkåbe og tager afsked med mine små bryster, der har fulgt mig i 26 år. Om lidt har jeg en helt anden krop, og jeg glæder mig til de hele er overstået. Dagen inden operationen, var jeg knap så cool. Jeg kørte i en emotionel rutsjebane, som gav mig minder fra dengang jeg skulle op i mundtlig matematik i gymnasiet. Jeg fik 4. I dag håber jeg på et 12-tal.

Nu sidder jeg og venter på kirurgen Jesper Trillingsgaard, der skal tegne mine bryster op. Min mave rumler og min mund er tør. Måske var det tosset at cykle 10 km hertil på tom mave, men min krop havde brug for at afreagere på en sidste cykeltur til byen. Snart står den kun på Netflix i sofaneseren og mine elskede løbesko må jeg lade stå i skabet. Bare 4 uger. Så kan jeg måske begynde at træne lidt igen. Det håber jeg.

Jeg ligger mig tilbage i den bløde seng med de blåstribede dyner. Det er d. 3 maj og solen strømmer ind af vinduet, sammen med lyden af morgentrafikken i Ny Østergade. Kan jeg nu ikke bare komme ind på det operationsbord, og få lov til at sove tænker jeg, idet Jesper træder ind af døren. ”Hvordan har du det?” Spørg han og sætter sig blidt på sengekanten. Jeg har det som om, censor lige har hentet mig fra forrebedelseslokalet. Nu begynder eksamen.

Inde ved siden af tegner Jesper på mine bryster. Han måler dem nøje med et målebånd, og vi taler en sidste gang om størrelsen. Valget står mellem 250 ml og 275 ml, men eftersom jeg gerne vil have små og naturlige bryster, ender vi på 250 ml. Han fortæller at jeg nok får en B- til en C-skål. Vildt!

En narkoselæge kommer ind og hilser på mig. Så er det tid. Jeg går ind ved siden af, smider morgenkåben, og står nøgen. Jeg ser ned, og tager den sidste afsked med de to små buler, der har fulgt mig i 26 år. Store er de ikke. Smilet fra narkoselægens ansigt og hånden fra en sød sygeplejerske gør mig tryg. ”Tag en dyb indånding”, siger hun. Det hele går så stærkt. Godnat.  

Sygeplejerskens stemme vækker mig. ”Victoria, husk at trække vejret”.  Mine øjne er ligeså tunge og jeg må anstrenge mig for at svare. Det er sket. Mit bryst føles tungt som om der lå en sten oven på mig. Men jeg har ingen smerter. Med lukkede øjne nikker jeg da sygeplejersken spørger mig; ”Er du sulten? ”. Bum, så står der en lun bolle med smør og rød saftevand. Lækkert. Jesper kommer og fortæller, at det hele gik godt. Hold op, hvor føler jeg mig lettet. Jeg lukker øjnene. Eksamen er overstået. Jeg fik 12!    

 

Hvordan oplevede du dagene op til din operation? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Fortæl mig om det på facebook eller i kommentarfeltet på bloggen.

Tak fordi du ville læse med. Rigtig god weekend.

 

Venlig hilsen

Jesper Nygart