Fedttransplantation - få mere fylde i ansigt og læber

Hos AK Nygart tilbyder vi fedttransplantation til ansigtet, brysterne og kroppen. Fedttransplantation kan være et godt og naturligt alternativ til filler og implantater.

FAQ: FEDTTRANSPLANTATION

Hvilke områder kan jeg få fedttransplantation til?

Du kan i princippet få fedttransplantation til alle steder på kroppen, hvor du ønsker mere volumen. De mest populære områder vi laver fedttransplantation til er ansigtet (såsom læberne som et mere holdbart alternativ til filler), brysterne og kroppen.

Er fedttransplantation permanent?

Det resultat du opnår vil være permanent. Du kan regne med, at omkring 60% af de transplanterede fedtceller overlever. Hvis du tager på, kan fedtcellerne i det transplanterede område blive større som fedtceller andre steder, og hvis du taber dig kan de ligeledes blive mindre. Men fedtcellerne vil altid være der.

Hvor meget fedt overlever ved en fedttransplantation?

Mængden af fedt man typisk transplanterer afhænger af dit udgangspunkt og dine ønsker. Idet fedtcellerne er meget sårbare, kan du forvente at ca. 60-70% af det transplanterede fedt overlever. Det kan derfor være nødvendigt med flere operationer med nogle måneders mellemrum for at opnå den ønskede form og volumen.

bfo-faser (1)

Fedttransplantation til ansigtet

Fedttransplantation til ansigtet kan være et naturligt og holdbart alternativ til fillers. Hvis dit ansigt har mistet fylde, kan man med en fedttransplantation sprøjte dit eget fedt ind i f.eks. læber eller kindben for at give mere volumen.

Fedttransplantation til brysterne og Hybridbryster

Med en fedttransplantation kan du få en brystforstørrende operation uden implantater. Her går vi i stedet ind og giver dine bryster fylde med dit eget fedt høstet fra et andet sted på kroppen. En brystforstørrelse med dit eget fedt er en permanent løsning der vil føles og se naturligt ud.

Med hybrisbryster menes der, at vi laver en brystforstørrende operation hvor vi kombinerer brystimplantater med dit eget fedt. Implantaterne bruges til at give fylde, mens fedtet kan bruges til at formgive brystet rundt om implantatet. Det kan f.eks. være, at du ønsker en smallere kavalergang. Det kan ikke skabes med et implantat alene, og her er en fedttransplantation en god løsning.

bfo-faser (2)
fedtsugning

Fedttransplantation til kroppen – Kropskonturering

Med kropskonturering bruges fedttransplantation til at formgive kroppen. Det kan være, du føler, du har for meget fedt et sted, og at et andet sted kunne bruge lidt mere fylde. Her man vi flytte rundt på fedtet med en fedttransplantation.