Botox – rynkebehandling med injektioner

Savner du dit yngre jeg, når du kigger i spejlet? Forhindrer rynkerne dig i at vise dit friske, veludhvilede jeg? Så lad os hjælpe med at finde det frem.

Botox-behandling med det muskelafslappende stof botulinum toxin tager blot nogle få minutter, og virkningen ses efter ca. 14 dage*.

INFO: BOTOX-BEHANDLING AF RYNKER

Behandlingstid: 15 minutter

Resultat: Efter ca. 14 dage

Holdbarhed: 4-6 måneder

Pris: fra 1.000 kr.

FØR

EFTER

FØR

EFTER

Hvad er Botox?

Botox indeholder giften botulinum toxin, der er dannet af af bakterien Clostridium botulinum. Det er fra denne gift, stoffet der bruges til rynkebehandling får sit kaldnenavn “Botox”. Vi bruger produktet Azzalure fra Galderma til rynkebehandling.

Gratis forundersøgelse inden din Botox-behandling

Ved en forundersøgelse til Botox-behandling vil speciallægen tage udgangspunkt i helhedsindtrykket af dit ansigt. I vil kigge på dit ansigts linjer, proportioner, mimik og hudens struktur. Sammen lægger I en plan for at opnå den bedste og mest effektfulde behandling med Botox i København eller Århus, hvor AK Nygart har klinikker.

En muskelafslappende rynkebehandling med Botox er særlig velegnet i de tilfælde, hvor rynkerne skyldes sammentrækninger af musklerne, såkaldte dynamiske rynker i panden, mellem øjenbrynene, smilerynker ved øjnene, rynker på læberne eller ved næsefløjene. Fordelen ved Botox-behandling er, at det afslapper musklerne og derved mindsker eller udglatter rynkerne helt.

Hvor kan Botox benyttes?

Mulighederne er mange, når det kommer til Botox-behandling med stoffet botulinum toxin. Vi kan behandle disse områder:

  • Panderynker
  • Mellem øjenbryn (vredesrynker)
  • Omkring øjnene (smilerynker)
  • Brynløft
  • Næsens sider (kaninrynker)
  • Læberynker
  • Tandkødssmil
  • Nedadvendt mundvige
  • Rynker på hals
  • Reduktion af tyggemuskler

Vil du vide mere om alle de muligheder, der er med Botox? Prøv vores rynkeguide.

I Rynkeguiden kan du læse mere om, hvilke rynker i ansigtet, vores injektionssygeplejersker kan udføre Botox-behandling på, samt hvordan behandlingen med Botox i København og Århus foregår.

*Vi understreger at en botox-behandling ikke garanterer samme resultat for alle, og skal ses som individuelt, hvor resultaterne kan variere fra person til person.

FAQ: Oftest stillede spørgsmål om Botox

Hvordan virker Botulinum Toxin?

Botox er den populære betegnelse for stoffet Botulinum toxin. Det er faktisk en meget potent og dødbringende nervegift. Men i små mængder, som bruges ved kosmetiske Botox-behandlinger, er det helt harmløst. Gennem små injektioner paralyserer Botox dele af ansigtsmusklerne, som får huden til at slappe af og glatte ud, hvilket får rynkerne til at forsvinde.

Se videoen om virkningen af Botox her:

video

Hvor længe holder en Botox-behandling?

Effekten af botox er midlertidig og holder i gennemsnit 4 måneder. Herefter kan botox-behandlingen gentages.

En muskelafslappende rynkebehandling med botox behøver bestemt ikke at give et mimikløst ansigt. Et godt resultat afhænger af, hvor og hvor meget botox man indsprøjter.

Injektionsbehandlingen med botulinum toxin er en sikker behandlingsform og den mest udbredte lægelige kosmetiske behandling på verdensplan.

Botox-behandling af rynker kræver individuel rådgivning. AK Nygart råder over alle effektive metoder og kan derfor give dig den bedst mulige og mest objektive rådgivning om Botox. AK Nygart var en af de første klinikker, der introducerede Botox til kosmetiske behandlinger i Danmark.

Kan jeg få en Botox-behandling med det samme?

Inden du kan blive behandlet med Botulinum Toxin skal du til en forundersøgelse hos en læge. Denne forundersøgelse er gratis og tager kun 15 minutter.

Efter forundersøgelsen skal der som minimum gå 48 timer før du kan blive behandlet med Botox. Dette er en regel fra Sundhedsstyrelsen.

Men du kan sagtens booke din Botox-behandling med det samme – så længe tiden ligger minimum 2 dage ude i fremtiden.

Er Botulinum Toxin farligt?

Er rynkebehandling med Botulinum Toxin farligt? Hvis du bliver behandlet af professionelle, registrerede læger og sygeplejer, er Botulinum Toxin ikke farligt.

video

Kan man få for meget Botulinum Toxin?

Det er en smagssag. Hør tre kvinders mening om, hvor meget Botulinum Toxin, der er for meget – og om man overhovedet kan få for meget.

video

Er Botox-behandlinger kun til rynker?

Nej. Botulinum Toxin startede faktisk ud med at blive brugt som medicinsk behandling til at afhjælpe muskelspasmer. Først senere begyndte man at bruge Botox til rynker.

Men i det kosmetiske felt bruger man stadig Botulinum Toxin til andet end rynker. Vi kan behandle svedproblemer, afhjælpe spændingshovedpine og reducere tandkødssmil med botox-behandling.

Hvad er forskellen på Botox og filler?

Botox og filler virker meget ens, men faktisk er de to helt forskellige ting. Botox virker ved at blokere nervesignaler til musklerne, hvilket får dem til at slappe af. Det kan dermed reducere rynker.

Filler er injiceres under huden, hvor det fugter huden og skaber volume, der endda kan reducere rynker.

Så det eneste Botox og fillers har tilfælles er injektionen. De er derudover to HELT forskellige behandlinger.

video

Foretages botox-behandlingen på alle jeres klinikker?

Ja. Her hos AK Nygart kan vi behandle dig med Botox i en af vores to Skin Centers:

AK Nygart København - Ved Stranden 16, 1061 København K

AK Nygart Århus - Søndergade 40, 8000 Århus C

Hvad skal man være opmærksom på før og efter behandlingen med Botox?

Du bør undgå at tage hovedpinepiller som fx Treo, Ibuprofen og Magnyl, fiskeoliekapsler og visse naturpræparater et par dage inden din behandling. Disse præparater nedsætter blodets evne til at størkne, hvilket øger risikoen for hævelse i forbindelse med behandlingen.

De første fire timer efter din Botox-behandling bør du undgå at røre/massere området, du er blevet behandlet. Dette er for at undgå, at stoffet skal påvirke de omkringliggende muskler.

Hvilke områder på kroppen udfører i Botox-behandlinger på?

Udover områderne i ansigtet udfører vi behandlinger af øget svedtendens i armhuler og håndflader.

Kombinér Botox-behandling med andre behandlinger

I tilfælde af meget dybe rynker mellem øjenbrynene kan Botox-behandling benyttes sammen med en filler som fx Restylane.

Den muskelafslappende rynkebehandling med Botox kan kombineres med alle vores andre behandlinger og operationer. Fx et ansigtsløft eller hud-laserbehandling. Få én eller flere af disse behandlinger sammen med Botox i København, Lyngby eller Århus. Vi har klinikker i alle tre byer.

BOTOX-BEHANDLING AF TANDKØDSSMIL

BOTOX-BEHANDLING AF TANDKØDSSMIL

Et stort smil er skønt, men nogle mennesker kommer ufrivilligt til at krænge læberne usædvanligt højt op, så tandhalse og tandkød bliver synlige, når de smiler. Et tandkødssmil er faktisk meget let at behandle, man kan benytte injektion med Botox i de muskler som løfter læben.

I forbindelse med behandling af tandkødssmil injiceres Botox omkring næsefløjene for at blokere de små mimiske muskler, der løfter læberne op. Herved mindskes tandkødssmilet, da du ikke længere bliver i stand til at trække læberne lige så højt op som før.

Er du generet af blottet tandkød kan du hos AK Nygart få en behandling af tandkødssmil med Botox i København, Århus eller Lyngby. Behandlingen er ikke permanent og skal gentages efter 3-6 måneder.

BOTOX-BEHANDLING AF SVED

Døjer du meget med øget svedtendens i fx armhulerne eller hænderne? Der findes forskellige metoder til behandling af øget svedtendens. Hos AK Nygart kan vi behandle med en svedoperation eller med Botox i København, Århus eller Lyngby, hvor vi har klinikker.

Behandling af sved med Botox har vist sig at være en yderst sikker og effektiv metode. Primært behandles armsved og håndsved, men visse andre områder kan ligeledes behandles.

video