Tryghed og sikkerhed hos AK Nygart
Hos AK Nygart går vi meget op i at du føler dig tryg. Vi har høj fokus på patientsikkerhed i alle dele af klinikken: Både når vi beslutter os for, hvilke operationer og behandlinger vi vælger at tilbyde og i forhold til de metoder, vi bruger.
Din plastikkirurg vil følge dig lige fra første konsultation og indtil du kan afsluttes nogle måneder efter operationen. Kirurgen vil, sammen med klinikkens øvrige personale, gøre alt for at du føler dig i trygge hænder under hele dit forløb hos os.
Vi ønsker samtidig også at informere vores egne og andre kunder om sikkerhed, og vigtigheden i at vælge et sted til operationer og behandlinger, der overholder de regler, der bliver sat at sundhedsmyndighederne.
Vi sørger selvfølgelig for at leve op til den gældende lovgivning for kosmetisk kirurgi og behandlinger samt anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Du kan altså trygt lade sig behandle hos os.
Sådan sikrer vi vores kunders tryghed og sikkerhed
1. Alle behandlinger og operationer foregår i Danmark
Alle vores behandlinger og operationer foregår i Danmark. Du skal altså ikke være bekymret for at stå helt alene og uden muligheder ifht. ovenstående, hvis der skulle gå noget galt. Vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan for at vores kunder er glade og tilfredse med deres behandlinger og resultater. Og vi ønsker altid en forudgående tæt dialog, hvis der skulle opstå tvivl om hvorvidt du som kunde hos AK Nygart har opnået det forventede resultat.
2. Tryghedspakker
Vi tilbyder alle vores plastikkirurgiske kunder, der får foretaget en brystforstørrelse med implantater, en tryghedspakke, der gælder det første år efter operationen. Tryghedspakken kan udvides, så den gælder hele 7 år efter operationen.
Tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed
AK Nygart er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre kosmetiske behandlinger og kirurgi. Her kan du downloade alle vores tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Virksomhedsansvarlig overlæge hos AK Nygart
Jesper Trillingsgaard er medicinsk ansvarlig overlæge hos AK Nygart.
Jesper er uddannet speciallæge i plastikkirurgi på Herlev Hospital og Rigshospitalet og har siden da været ansat som fuldtids kosmetisk plastikkirurg. Jesper deltager kontinuerligt i internationale kurser og konferencer og har undervist læger og sygeplejersker i Skandinavien i brugen af Restylane og Azzalure (butulinum-toxin) for firmaet Galderma.
Jesper er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi samt medlem af ISAPS, International Society of Aesthetic Plastic Surgery og Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi.
Herunder kan du læse hvad du skal være opmærksom ved valg af klinik på ifht. erstatningskrav og muligheden for at klage:
Kan du få erstatning, hvis operationen er udført i udlandet?
Som udgangspunkt er svaret nej. Du kan kun få erstatning efter klage- og erstatningsloven for behandlinger og operationer foretaget i Danmark. Hvis du bliver opereret i udlandet kan du ikke få erstatning efter den danske Patienterstatning for operationer foretaget i udlandet. Det gælder også selvom operationen er foretaget af danske læger eller forundersøgelsen er foretaget i Danmark. Behandling i udlandet er kun omfattet af den danske patienterstatning, hvis du er blevet henvist af de danske sundhedsmyndigheder til behandlingen i udlandet.
Du bør kontrollere inden din operation, hvilke regler der gælder i det land du vælger at blive opereret i. En evt. erstatningssag vil dog aldrig blive kørt i Danmark eller efter den danske lovgivning.
Kan du klage, hvis operationen er udført i udlandet?
Igen er svaret som udgangspunkt nej. Styrelsen for Patientklager kan kun behandle klager over fejloperationer og fejlbehandlinger udført i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Det afgørende for, om du kan klage over en operation eller behandling er, at kirurgen eller sygeplejersken, der foretog behandlingen, befandt sig på dansk grund på behandlingstidspunktet. Det er altså ikke afgørende hvor du som patient opholder dig. Så selvom du er dansker og bor i Danmark har du ikke mulighed for at klage eller oprette er erstatningssag, hvis din operation eller behandling er foretaget i udlandet.
En fejlbehandling i udlandet, du ønsker at klage over, skal i stedet afgøres efter det pågældende lands love.