Botox, Fillers & Skinboosters
Dybe rynker ved øjnene, vrede furer mellem øjenbrynene eller dybe furer ved næsen og munden samt rynker på overlæben, kan mindskes ved hjælp af Botox, fillers eller skinboosters.
Nogle rynker giver dig charme, mens andre rynker får dig til at se mere vred eller ældre ud, end du i virkeligheden er. Der findes rigtig mange muligheder hos AK Nygart, som kan hjælpe dig med at komme til at se lige så godt ud udenpå som du føler dig inden i.
Midlertidige fillers såsom Restylane og Juvéderm kræver blot få injektioner og foregår over en eller flere omgange. Hver behandling tager omkring 30 minutter og resultatet ses med det samme.
I de tilfælde, hvor rynkerne skyldes sammentrækninger af musklerne, de såkaldte dynamiske rynker; fx i panden, mellem øjenbrynene eller kraftige smilerynker ved øjnene, kan Botox benyttes. Eventuelt i kombination med ansigtsløft eller andre kosmetiske behandlinger.
Botox har været kendt og brugt i kosmetisk behandling siden begyndelsen af 1990’erne. Man har i dag mere end 20 års erfaring med Botox behandling til kosmetisk brug, og der er på verdensplan udført mere end 10 millioner Botox behandlinger.
Restylane Skinbooster virker dybt i huden ved at tilføje langtidsholdbart hyaluronsyre indefra. Din hud får ny vitalitet og glød. Det betyder, at huden genvinder sit kollagen niveau, de elastiske fibre og sin ungdommelige fasthed. Skinboosters er ikke en filler behandling, toxin eller overfladisk hudpleje. Det er en fugtgivende behandling, der tilfører huden fugt indefra gennem små mikroinjektioner, hvorved hudens struktur og elasticitet forbedres væsentligt.
Profhilo er en injektionsbehandling der ligesom Skinbooster består af stabiliseret, injicerbart hyaluronsyre, der opstrammer og forebygger slaphed i huden. Profhilo styrker og fugter huden, men har også en remodellerende effekt på ældning af hud, der begynder at miste sin spændstighed.