BFO-dagbog del 1: Nu gør jeg det!

Hej med dig,

Jeg har en historie jeg gerne vil dele med dig. Eller retter som min datter vil dele. I april besluttede hun sig for at få en brystforstørrende operation i en alder af 26 år, og jeg må indrømme, at det kom som lidt af en overraskelse for mig. For hun har takket nej til tilbuddet i 8 år. Faktisk var hun tidligere skeptisk overfor plastikkirurgi. Så hvorfor har hun ændret mening? D. 3 maj fik hun en brystforstørrelse og jeg bad hende skrive hendes tanker ned. Det er blevet til en dagbog, der vil blive sendt hen over sommeren.

God fornøjelse.

 

DAGBOG: Nu gør jeg det!

Af Victoria Nygart D. 17 april 2016

”Det er løgn, har du bestilt tid? ” hoster min veninde og er ved at få kaffen den gale vej. Jeg har lige fortalt hende, at jeg får et par nye bryster om 2 uger, og ligesom alle andre er hun overrasket. Men faktisk er det ikke så mærkeligt. Min far hedder nemlig Jesper Nygart og er ejer af Nygart Privathospital, så jeg er vokset op med snak om brystforstørrelser og botox ved middagsbordet. Alligevel takkede jeg pænt nej tak i 8 år.    

Jeg er ellers en oplagt kandidat til en brystforstørrelse. To knaster på et fladt strygebræt, det er, hvad jeg forgæves prøver at fylde BH’en ud med. Engang fyldte jeg sokker i, og jeg tikkede min far om at lade mig opererer. Svaret var nej. Jeg måtte vente til jeg blev 18, for så var det mit eget valg. Men jeg gjorde det ikke. I stedet gik jeg i den anden grøft, og blev modstander af brystforstørrelser. I min verden blev silikonebryster pludseligt kunstigt og dullet, og hvis der var noget jeg slet ikke gad, så var det at blive ”plastikkirurgens datter med de store silikonepatter”.

Nu er der gået 8 år, og snart bliver de to knaster fyldt med 250 ml silikone. Jeg får bryster. Men hvad fik mig til at ændre mening? Først og fremmest har tiderne ændret sig, og i dag er det ikke så tabuiseret at få nye bryster. Men jeg husker tydeligt, hvordan folk altid kritiserede min fars erhverv. Jeg lagde ører til mange meninger, da de berygtede busreklamer susede rundt i landet og tændte ild til feminister og politikere. ”Nye bryster? ”, stod der på reklamen. Men det skulle jeg i hvert fald ikke have. For jeg var naturlig, og det synes folk var sejt. Tænk at jeg kunne modstå fristelsen. 

I dag har jeg et andet syn på kroppen og plastikkirurgi. Jeg har pakket fordommene samme og tager snart imod det tilbud, der har viftet for næsen af mig i 8 år. Mine nye bryster skal være små og naturlige. Det er vigtigt, for det er den person jeg er. Men jeg ser ikke ned på dem, der vælger store implantater. Heller ikke dem der får en fedtsugning, en botoxbehandling eller et ansigtsløft. Det er trods alt din krop og så længde du er godt informeret, så er det vel dit eget valg ikke?    

Nu står jeg snart for skud. Jeg går fra en krop til en anden, som en teenager i puberteten. Og ligesom en teenager, vrider jeg mit hoved med mange tanker. Kan jeg identificere mig med mit nye udseende? Bliver de naturlige? Hvad hvis arret bliver grimt? Efter 8 års betænkningstid skal jeg langt om længe have større bryster. Og jeg glæder mig.

Håber du nød læsningen. Næste uges dagbog handler om operationsdagen.

Indtil da må du have en rigtig god weekend.

Venlig Hilsen

Jesper Nygart