Fedtsugning vs. Fedtfrysning – Hvad skal du vælge?

Udgivet D. 12. marts 2019

Du har nogle fedtdepoter, som du gerne vil af med. Hverken motion eller sund kost inden for rimelighedens grænser synes at gøre en forskel. Det er på tide at få lidt hjælp udefra. Og hjælpe kan vi. Her hos AK Nygart tilbyder vi to behandlinger til dig, der gerne vil af med et stædigt fedtdepot: fedtfrysning og fedtsugning. Men hvilken en af de to behandlinger skal du så vælge? Vi har skrevet om fordele og ulemper ved begge behandlinger.

Hvad er fedtsugning?

Fedtsugning er en kirurgisk metode til at reducere mængden af fedtceller i et lokalt fedtdepot. En fedtsugning foregår under enten lokalbedøvelse i det område, der skal fedtsuges, eller fuld bedøvelse. Gennem et lille snit i huden føres en kanyle ind i området, og der sættes sug til. Fedtcellerne bliver heropsamlet i en beholder. Indgrebet tager ca. 2 timer, alt efter hvor meget fedt der skal fjernes. Det lille hul syes sammen med en tråd. Læs mere om fedtsugning her.

Hvad er fedtfrysning?

Fedtfrysning med Coolsculpting-teknikken er en ikke-kirurgisk behandling, der reducerer mængden af fedtceller ved at nedkøle fedtet.  Nedbrydningen af fedtcellerne løber over flere uger, og det fulde resultat ses efter 2-3 måneder. Efter 8-12 uger kan man forvente en reduktion af fedtcellerne på op til 25 % i det behandlede område. Fedtet forsvinder vha. dit immunsystem.

Fedtsugning

Kirurgisk
Lokal eller fuld bedøvelse
Helingsperiode med sygemelding  på 10-14 dage
Godt til større fedtdepoter
Reduktion af fedtceller på op til 70%
Permanent resultat

Se priser på fedtsugning

Fedtfrysning

Ikke kirurgisk
Ingen bedøvelse
Ingen helingsperiode og sygemelding ikke nødvendigt
Godt til mindre fedtdepoter
Reduktion af fedtceller på op til 25%
Permanent resultat

Se priser på fedtfrysning

Hvornår giver det mening at vælge fedtsugning?

Vi anbefaler altid, at du kommer ind til en forundersøgelse, så vi kan vurdere dit unikke tilfælde.

Men en tommelfingerregl er, at hvis dit fedtdepot er stort både om overflade og mængden af fedt, så vil det bedste resultat blive opnået ved en fedtsugning.

Med en fedtsugning kan man nemlig opnå et mere synligt resultat.

Hvornår giver det mening til vælge fedtfrysning?

I modsætning til fedtsugning, er der ingen helingsperiode efter en fedtfrysning. Så efter behandlingen kan du tage direkte videre på arbejde eller til en aftale. Men det er vigtigt for os, at du opnår det resultat, du ønsker.

Hvis dit fedtdepot er meget lokalt og ikke specielt stort i mængde, så kan fedtfrysning godt give dig et tilfredsstillende resultat. Og så undgår du bedøvelse og tid hjemme med opheling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *