BFO-dagbog del 3: Hjemme igen

Hej igen

Jeg håber, du nyder sommeren, selvom vejret ikke er super fedt. Her får du lidt læsestof til weekendens regnfulde og grå dage. Så tænd bare et par stearinlys, slå benene op på puffen, lav en kop te og læs med på 3. Del af ”Min datters dagbog”. En dagbog, min datter forfattede i foråret i forbindelse med hende brystforstørrelse. Hvis du ikke fik læst 1. og 2. Del, kan de læses her.

God fornøjelse.

Hjemme igen
Af Victoria Nygart – d. 4 maj 2016

Min bror henter mig på Nygart privathospital. Med en sløv stemme og blytunge øjenlåg prøver jeg at svare hans mange spørgsmål. Lige nu føler jeg mig tåget, som var jeg skide fuld eller jetlaged, og jeg tænker kun på en ting. Min seng. I det vi kommer ind af døren, falder jeg omkuld og da jeg vågner sent på aften, kan jeg hører stemmer ude i stuen. Med armene over kors og spændte mavemusklerne laver jeg en mavebøjning og møver mig ud af dynerne som en lille larve. Mine brystmuskler er fredet fra nu af og de næste mange uger. Fra nu af er jeg handicappet, og det kan godt stresse sådan en hyperaktiv type som mig. ”Du må ikke løfte mere end 2 kg pr. arm de næste 3-4 uger”, sagde Karina, sygeplejersken på Nygart, med en kærlig men alvorlig stemme, inden hun hjalp mig ud af døren. Det bliver svært, tænker jeg, men jeg må vel bare se det som en god undskyldning for at sidde på min flade og blive forkælet lidt.

Da jeg er ude af sengen ser jeg mig i spejlet. Bang! Der sidder de sgu. Brysterne. Jeg tager en snurretur for at få alle vinkler med. Wow, det her er syret. Efter så mange år har jeg pludselig bryster, og de vil virkelig frem i verden. Måske en anelse for meget. Lige nu sidder de faktisk helt oppe i halsen på mig, og jeg gad godt, de hang en del mere som naturlige bryster. Men det skal nok skal ske med tiden, har kirurgen lovet mig. Tålmodighed er bare ikke min stærke side. Når jeg mærker dem, er huden mellem kavalergangen spændt, nærmest som pølseskinnet på en grillpølse der er ved at briste. Mine brystmuskler kæmper en kamp for at give efter, hver gang jeg trækker vejret, og jeg må koncentrere mig for at få åndedrattet til at glide.

Gid jeg lige kunne se nogle før- efterbilleder, tænker jeg, og husker så på, at der stadig er en film på snapchat af operationen. Den blev optaget af en sygeplejerske under operationen og lagt på Mystory. Uh, tør jeg se den? ja, jeg er ikke så sart. På filmen føles det slet ikke som min krop, der ligger der på operationsbordet. Den flade brystkasse med de to små brystvorter. Trylleryllerylle og frem springer to perfekte bryster. Jesper Trillingsgaard har virkelig gjort et godt stykke arbejde! Men hvordan hulen har han fået plads til de to silikonepuder der inde under mine ikke-eksisterende bryster? På filmen ser det lidt voldsomt ud sådan som han maser dem ind gennem et lille ar under brystfolden, og jeg undre mig over, at jeg absolut ingen smerter har. Slet ingen. Måske er det morfinen og de andre bedøvende midler, der skåner mig. Måske er jeg bare heldig at have en høj smertetærskel. Det får vi at se de kommende dage. Lige nu har jeg det bare overraskende godt!

I morgen går turen til Hornbæk på rekreation med hele den pukkelryggede. Mormor, moster, børn og hund. Jeg glæder mig, for det er ikke sjovt at være fanget i en seng på Nørrebro, når solen skinner og gaden summer af øldrikkende unge. På landet kan jeg været ude i den friske luft og gå lange ture ved vandet. Om bare to dage må jeg smide bandagen og gå i bad. Først der får jeg også lov til at se hele brystet og arrene. Jeg kan ikke vente til at se dem, prøve BH’er, bikinier, kjoler, bare vise dem frem. Tankerne får morfinen til at fordufte og jeg får ny energi. Nu starter et helt nyt kapitel.

Tak fordi du læste med, og god weekend.

Venlig hilsen

Jesper Nygart

➤ Overvejer du en brystoperation, så book en gratis forundersøgelse på tlf. 70 27 57 57.