BFO-dagbog del 4: Efterforløb

God formiddag,

Når man laver om på sin krop, mærker man det ikke blot fysisk, men i høj grad også psykisk. Afspejler min krop, den jeg er? Vil min nye krop forandre min personlighed? Tankerne kan flyve af sted, og der er det godt, at tale med venner og familie.

Min datter blev selv ret overvældet, da hun på tredjedagen så sine nye bryster uden forbinding. Her får du hendes dagbog.

Panik
Af Victoria Nygart – d. 7 maj 2016

Panik, panik, panik! Tårerne triller ned af kinderne, mens jeg ser mig ind i spejlet på badeværelset. Jeg står helt nøgen. Uden forbinding. Uden noget. Er det virkelig mig? tænker jeg, eller er jeg bare taget på weekendophold i en fremmed krop? Det føles lidt som en drøm, og jeg bliver ubehagelig tilpas. Hvad er det for nogen bryster der sidder fast på min krop?

Okay, lad mig starte fra hvor jeg slap dagbogen sidst. Dagen efter min operation gik turen til vores sommerhus i Hornbæk. Humøret var højt, og jeg var smertefri. God start. Så kom de søvnløse nætter og den hårde mave. Jeg er bare ikke god til at sove på ryggen, og mens jeg lå der og fulgte overgangen fra nat til dag, overvejede jeg seriøst, om man kunne købe sådan en udhulet madras med plads til babserne. Sådan en som Linse fra Bryggen har.

Ud over de søvnløse nætter, var der også maven som var gået i hårdknude. De smertestillende pillerne har nemlig den downside, at det stopper hele tarmene, som en prop i et afløb. Og det kan hverken sveskejuice eller kaffe sætte gang. Så da jeg på tredjedagen skulle i bad for første gang uden forbinding, var jeg død træt og havde en mave som en gravid.

Jeg står på badeværelset, fjerner forbindingen og ser mig selv i spejlet. Det ser voldsomt ud med trådene der snørre det røde ar sammen, de mange blå mærker der dækker min overkrop, og de opsvulmede bryster, der flager som Dannebro i stiv kuling. Pludselig har jeg en meget stor og bred overkrop med to spaghettiarme og en lille slap røv. Nåh ja og så en stor oppustet mave. Jeg drejer rundt. Fra siden af ligner de mest af alt et par magretheskåle, og de føles også lige så hårde som plastik.

Der starter mit panikanfald. Jeg ville jo ikke have kunstige plastikpatter! Bare små søde, naturlige bryster. Jeg kan ikke styrer følelserne længere, og jeg græder så det pisker. Min tante, som er sygeplejerske kommer ind og krammer mig så godt hun nu kan. Selv krammet føles helt anderledes, vræler jeg. Hun beroliger mig dog, og siger at mine følelser er helt normale. Min krop har forandret sig fra en dag til den anden, og de bryster der fylder hele spejlet, er langt fra det endelige resultatet. Huden vil give sig, hævelsen vil falde og de vil blive bløde. Så ser vi på billedet fra operationsdagen, hvor de endnu ikke er lige så hævede og strakt falder roen på. De er jo fantastisk flotte og passer til min krop. Men når man før var flad som et strygebræt og pludselig har et par bowlingkugler spændt foran, så er det da ikke så mærkeligt, man bliver lidt forskrækket.

Vi går en tur ved vandet og den friske luft renser hjernen. Jeg er jo stadig mig, bare med nye bryster. Efter en snak med en veninde, der for et år siden fik en brystforstørrelse, er jeg fortrøstningsfuld. Der går tid før ens bryster falder til og bliver en del af en, siger hun.

Aften slutter godt, og i dag har jeg lært meget. Både om mig selv og det at få nye bryster. Det at få en ny krop. Ja, faktisk har jeg nok lige haft en mindre identitetskrise. De fysiske symptomer er en ting. Der er jeg sluppet uden smerter. Men den psykiske del er noget helt andet. Noget, som man nemt glemmer i farten. Jeg har fået en ny krop på 1 time, men det tager nok et par måneder før den er en del af mig.

Hvilke følelser havde du efter din operation? Havde du også ups and downs? Levede dit nye udseende op til dine forventninger? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Skriv i kommentarfeltet

Tak fordi du læste med og god søndag :- )

Venlig hilsen

Jesper Nygart

➤ Overvejer du en brystoperation, så book en gratis forundersøgelse på tlf. 70 27 57 57.