Et minus ved et ellers positivt vægttab

Udgivet D. 1. februar 2017

Julen er overstået, og det er nu blevet den tid på året, hvor vi alle bombarderes med fitnessreklamer. I flimmerkassen. På nettet. I bladene. Ved busstoppestederne. Vi bliver konstant mindet om, at vi har syndet i den søde december-tid og nu må bøde for det…

Og selvom vi hurtigt kan blive enige om, at det er godt for både kroppen, sjælen og selvtilliden at træne og spise sundt, så er det ikke altid kun et plus at sætte minus foran vægtskålens kilo…

Forvirret? Så læs Magnus’ historie!

Mød Magnus · 170 kg

 

For et år siden – vi er tilbage i januar 2016 – vejede Magnus 170 kg og var lige blevet single (for første gang i 8 år). Livet var ikke ligefrem en leg.

Magnus tog derfor en beslutning. En af den slags beslutninger, der senere viser sig at være livsændrende. Han kontaktede Gustav Salinas, der med sin virksomhed ‘FitnessNu’ havde redskaberne og motivationen til at hjælpe ham med at få en sund livsstil. Og ikke mindst med at få sin normalvægt tilbage igen.

Magnus havde nogle helt klare ønsker: selvtillid, selvværd og ikke mindst et stort vægttab. Gustav og Magnus lagde derfor en plan. Vi taler ikke en hvilken som helst plan, men en plan der krævede militærlignende disciplin og som i den grad sparkede r – ø – v. Kort sagt bestod planen i at Magnus gik fra;

– at indtage 10.000 kcal pr dag til 1.500 kcal pr dag

– 0 træningsdage om ugen til 6 træningsdage om ugen

Resultatet?

Kiloene raslede af Magnus.

Efter bare et halvt år havde han tabt 50 kg. En kæmpe milepæl. Og det var her Magnus tog fat i os hos AK Nygart. Magnus havde nemlig fået et nyt problem. For i takt med at kiloene forsvandt, begyndte huden at hænge mere og mere på maven og ved flankerne. Magnus’ hud kunne simpelthen ikke følge med. Og han er desværre ikke alene.

Det er en udbredt ulempe for folk som Magnus, der gennemgår så betydelige og hurtige vægttab og det kan virke uretfærdigt at dem, som kæmper så hårdt for at vinde kampen mod badevægten nu også skal slås på endnu en front.

Heldigvis skal naturlovene ikke bestemme alting. Og hos AK Nygart sætter vi os gerne lidt op imod dem. Derfor bookede vi Magnus ind til en forundersøgelse til et Bodylift.

“Bodylift – hvad er det nu liiige det er?”, tænker du måske.

Et bodylift er en såkaldt Belt Lipectomy 360 gr, hvor man – i en cirkelform hele vejen rundt om den nedre del af mave og ryg – fjerner den overskydende hud.

15056454_987968237981650_6633847486808821594_n

Læs mere om bodylift her!

Fra flanker til flad mave

Du skal selvfølgelig ikke snydes for slutningen, så tilbage til Magnus…

Magnus kom ind til vores plastikkirurg. Der skulle ikke mange minutter til, før han kunne se, at huden hang ved både maven og flankerne, og en maveskindsoperation derfor ikke ville være tilstrækkelig for at løse Magnus’ problem.

Der skulle derimod en bodylift-operation til. Med et bodylift kunne kiurgen garantere, at Magnus ville være ca. 5 kilo lettere og en flad mave rigere, når han vågnede fra narkosen.

16142893_1134941713271583_6263184176606093119_n

Hvordan foregår en bodylift operation?

Selve operationen tager ca. 4 – 5 timer. Der er tale om en meget omfattende operation, hvor man populært sagt fjerner et bælteformet hudoverskud på mave, talje og ryg (hele vejen rundt om kroppen – 360 grader). Kirurgen tegner en skabelon på huden, og efter den løsnes huden og fedtet svarende til hele området. Den overskydende hud fjernes, og snittet hele vejen rundt om maven syes i flere lag. Det er nødvendigt at anlægge dræn, som kan opsuge blod og lymfevæske i dagene efter operationen.

Magnus i dag · 90 kg

Da Magnus’ rejse startede for et år siden, var det med 170 kg i rygsækken. Knap 75 kg blev smidt undervejs og rejsen sluttede den 19. januar 2017, da han fik sin bodylift-operation.

Vores plastikkirurger foretog operationen, som gik aldeles fremragende. Efter knap 5 timer på operationsbordet, var Magnus 4,4 kg lettere og en flad mave rigere. Da Magnus vågnede, var det med minimale smerter, men et kæmpe smil på læben. Han havde nået sin drømmevægt på 90 kg.

Jeg håber, du nød at høre Magnus’ historie. Jeg har tænkt mig at følge op på den løbende. Går du selv med samme udfordringer som Magnus, så hiv endelig fat i os. Vi kan fortælle meget mere om bodylift eller maveplastik.

Vi tilbyder forundersøgelser hos vores dygtige kirurger – og det er, som altid, helt uforpligtende.

Hold dig endelig ikke tilbage.

Vores telefonnummer er 70 27 57 57 og mit personale er klar til at svare på alle dine spørgsmål eller til at booke en personlig tid til dig.

De gode hilsner,

Jesper Nygart

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *