Nye og større bryster
Efter et stort vægttab på 40 kilo fik bloggeren Camilla Veideland, for et halvt år siden, foretaget en maveplastik hos AK Nygart med et godt resultat. Brysterne havde efter vægttabet også mistet volumen, så de skulle også under kniven.
Med sine kun 22 år, har jurastuderende og blogger Camilla Veideland oplevet lidt af hvert. Hun har lidt af børnegigt, været ramt af anæmi og blodpropper i lungerne – det sidste havde nær kostet hende livet. Camilla tog over en kort periode 40 kilo på, som hun med store anstrengelser fik smidt igen. Hun var stolt over at tabe alle de kilo, men var ikke helt tilfreds med, hvordan kroppen så ud efterfølgende.
”Jeg valgte at få opereret min mave, da jeg synes, jeg lignede et hængebugsvin. Den beslutning er jeg så glad for. Men der gik ikke mange måneder før jeg valgte, at mine bryster også skulle have en tur”.
Før operationen
Camilla bestilte tid til forundersøgelse hos AK Nygart, og besluttede sig derefter for at gennemgå en brystforstørrende operation + løft. Det blev aftalt, at operationen skulle foregå mandag d. 18. januar . Tiden op til operationen gik med eksamenslæsning, så nervøsiteten kom først i sidste uge.
Før en brystforstørrende operation skal der gøres en del forberedelser, så heldigvis blev Camilla beskæftiget, så der ikke var tid til at spekulere for meget over indgrebet: ”Jeg fik gjort rent, vasket tøj, handlet ind og sørget for en masse praktiske ting, så jeg bare kan slappe af efter operationen. Min mor er kommet på besøg, og passer mig i de første dage.”
Brystforstørrelse + løft
Camilla blev opereret af samme kirurg, der også opererede hende, da hun fik lavet en maveplastik. Til forundersøgelsen aftalte de, at Camilla skulle have 400 ml indsat i hvert bryst og samtidigt få løftet barmen.
Camilla mødte tidligt ind om morgenen på operationsdagen, hvor en sygeplejerske viste hende til rette. Før nervøsiteten overrumplede hende, blev hun lagt på operationsbriksen og narkoselægen lagde hende til at sove.
Under operationen blev størrelsen på implantaterne først prøvet af, inden de blivende implantater blev indsat, og derefter blev der gjort klar til brystløft. Kirurgen lagde et snit fra brystvorten og ned til nedre del af brystet og i et bueformet snit under brystfolden. Herefter blev overskydende hud fjernet, og areolaen omkring brystvorten gjort mindre. Til sidst blev alle operationsnit syet sammen. Der går almindeligvis 3 til 6 måneder før man kan se det endelige resultat.
Efter operationen
Allerede tre dage efter operationen har Camilla det godt. Hun er oppegående og har næsten ingen smerter:
”Jeg havde heller ikke mange smerter lige efter operationen. Jeg kom hurtigt ud af sengen og var hjemme allerede kl. 13. Jeg har en rigtig god grundform, som helt sikkert har haft en indflydelse på, at jeg så hurtigt blev frisk. Det er også nemmere at forholde sig til en smerte, når det har positive udsigter. Jeg er jo ikke syg og har glædet mig til at få nye bryster. ”
Ikke færdig endnu!
Camilla siger selv, at hun er møg forfængelig og det ikke er sikkert, at hun stopper her. Hun er glad for sin beslutning om, at hun har fået lavet sin mave og bryster, men måske er der også andet der skal under kniven.
”For at det ikke skal være helt løgn, så har jeg da også haft mine lår i tankerne, lidt læbeforstørrelse, fjerne løs hud på armene (huden er slap der), hjælp til rander under øjnene og rynkerne i panden. MEN, det er blot for at friske min krop op, og ikke for at ændre på mit udseende. Jeg stræber ikke efter at være perfekt, og jeg vil aldrig gå over stregen. Jeg er udmærket bevidst om at ’mere vil have mere’, så jeg er kritisk med, hvad der kan betale sig.”
Hvad koster et bryst løft PLUS inplantater
Hej Pernille,
En brystforstørrelse med Mentor-implantater, 1 års tryghedspakke samt et lille brystløft koster 43.200 kr. inkl. obligatorisk patientforsikring og BH.
Prisen kan variere alt efter valg af implantater, tryghedspakke og om du skal bruge et lille eller et stort løft.
Du kan finde vores prisberegner her: https://www.nygart.dk/plastikkirurgi/bryster/brystforstoerrelse/priser/