Brystløft eller brystforstørrelse?
Kære AK Nygart
Jeg er en kvinde på 29 år, som har et barn og måske gerne vil have et barn til senere. Jeg er nu en skål 80B. Man kan ikke sige, at jeg har decideret hængebryster, men de er heller ikke, som før jeg fik barn. Og så vil jeg gerne have noget mere fylde i min barm. Men når jeg løfter armene og folder hænderne om bag nakken, ser mine bryster faktisk fine ud. Derfor er jeg i tvivl, om jeg blot skal vælge et mindre brystløft, eller om en brystforstørrelse samtidigt kunne give effekten af brystløft. Hvad vil du anbefale mig?
Venlig hilsen
Tvivleren
Kære Tvivler
Begge dine forslag er relevante, og hvis du senere får et barn, vil du med begge løsninger stadig kunne amme. Men hvis du i forvejen ønsker dig større bryster, giver det mest effekt at vælge brystforstørrelsen. Den kan nemlig også visuelt løfte helhedsindtrykket af barmen.
Uanset hvad, vil jeg anbefale dig at bestille tid til en individuel forundersøgelse hos en af vores kirurger, så kan I meget bedre gå i detaljer med de forskellige muligheder for operation.
Mange hilsener og på gensyn
AK Nygart