Brystoperationer handler ikke altid om at få større bryster

Udgivet D. 9. juli 2019

Hvad er en brystreduktion?

En brystreducerende operation er, som navnet antyder, en operation, hvor patientens bryster gøres mindre. Bryster består i høj grad af fedtvæv, og mængden af fedtvæv bestemmer således, hvor store en kvindes bryster er.

Ved en brystreducerende operation fjerner en plastikkirurg uønsket fedtvæv sammen med overskydende hud og eventuelt dele af brystkirtlen. Resultatet er mindre bryster, der naturligt også vejer mindre. For størstedelen af patienter er en brystreduktion permanent. Dog kan brysterne i visse tilfælde blive store igen som følge af hormonelle forandringer, aldringsfænomener eller markant vægtøgning.

Hvorfor få opereret brysterne mindre?

Mange kvinder, der går med tanker om en plastikkirurgisk brystoperation, ønsker sig større bryster. Men der findes også kvinder, der har store bryster, og som gerne vil have gjort dem mindre. Det drejer sig ofte om kvinder, der føler, at deres bryster hæmmer deres fysiske aktivitetsmuligheder. Nogle kvinder oplever for eksempel daglige smerter i nakke, skuldre og ryg som følge af store og meget tunge bryster.

Der kan dog også være kosmetiske grunde til ønsket om mindre bryster. Bryster af en meget stor størrelse giver nogle kvinder en følelse af en uharmonisk krop, hvor mindre bryster vil skabe en bedre balance mellem top og bund, bredde og højde. En yderligere æstetisk årsag til ønsket om en brystreduktion kan være, at brystvorterne peger nedad. I dette tilfælde er målet med en brystreduktion ikke kun mindre bryster, men også et løft af brystvorterne.

Større bryster er stadig mest populært

En statistik fra The International Society of Aesthetic Plastic Surgery viser, at antallet af brystreduktioner internationalt steg med 5% fra 2016 til 2017. Brystløft og brystforstørrende operationer er dog stadig mere populært end brystreduktioner. På globalt plan steg antallet af brystløft i samme periode med 12% , mens brystforstørrelse med saltvandsimplantater steg med 13%.

Går du med tankerne om større eller mindre bryster? Læs mere om brystreduktion, brystløft og brystforstørrelse hos AK Nygart. Lyt også til vores spændende podcast Skønhedsguiden, hvor du i afsnit 1 og 3 kan høre vores dygtige plastikkirurger Anders Ulrik og Jesper Trillingsgaard fortælle om hhv. brystforstørrelse og valg af brystimplantater.

Kilde: Global Plastic Surgery Statistics 2017, 2017 and 2016 Comparison Data. The International Society of Aesthetic Plastic Surgery (ISAPS) 

Vil du gerne høre mere om brystreduktion?

Du kan læse meget mere om brystreduktion her.

Du er også meget velkommen til at bestille en tid til en forundersøgelse hos en af vores kirurger. Til forundersøgelsen kan du høre mere om operationen og finde ud af, hvad vi kan hjælpe dig med.