Historien om brysterne der forsvandt

Udgivet D. 6. februar 2017

Hej med dig –

I sidste nyhedsbrev fik I historien om Magnus. Magnus havde tabt sig 75 kg og fik foretaget en bodylift operation for at få fjernet sin overskydende hud efter vægttabet. Nåede du ikke at læse det, så kan du stadig nå det her. Eller se videoen fra operationen og vægttabs forløbet her.

Magnus var især glad for, at han slap af med sine bryster. Når man taber sig meget, mister man typisk også det fedt, der dannes ved brysterne. For mænd er det oftest en lettelse at slippe af med de to fedtbuler på overkroppen, men for kvinder – not so much.

Nu skal du møde Louise, der i takt med sit store vægttab, mistede en del af sin kvindelighed.

Den gamle Louise · 110 kg

16266283_1147377548694666_7756873099583964899_n

Vi rejser lige 8 måneder tilbage i tiden – til april 2016. En forårsmorgen trådte Louise op på den frygtede badevægt og så igen et nyt tal for sig. 110 kg. Av, det stak i maven. Men det var samtidig et vendepunkt for Louise, som i samme øjeblik besluttede sig for at kontakte Gustav og hans virksomhed, FitnessNu.

Gustav fortalte os om Louise og deres første møde;

“Jeg glemmer aldrig det første møde med hende. Hun fortalte mig de grusomste ting, lige fra at hun har prøvet at få kastet drinks i hovedet af fyrene i byen, fordi hun var overvægtig – til mobning når hun bar stiletter, og fyrene spurgte, om hun borede efter olie. Desuden fik Louise også den kedelige nyhed, at hun ikke kunne få børn på grund af overvægten og PCOS.” (PCOS er en hormonel forstyrrelse)

Gustav og Louise lagde en plan og Louise viste hurtigt en imponerende viljestyrke. Hun var målrettet og disciplineret, hvilket gjorde at hun hurtigt tabte sig. Gustav var vidne til, hvordan hendes livsstilsændringer ligefrem førte til ændringer i hendes personlighed. Bag den ellers hårde facade blomstrede en smilende, livlig og gladere pige frem. Louise havde fået selvtilliden tilbage.

Den nye Louise · livsglæde og selvtillid

16266283_1147377548694666_7756873099583964899_n

Hvor blev brysterne af?

Vi springer frem i tiden igen. Louise er i dag 40 kg lettere efter kun 8 måneder. Både Gustav og alle os hos Nygart er ufatteligt stolte af, hvad hun har opnået. En præstation, der i den grad indgyder respekt!

 

Men… (ja, som altid er der et men)

…med vægttabet fulgte desværre også tabet af brysterne.

‘Alting har en pris’ fristes man nærmest til at sige.

 

Kvindeligheden der forsvandt

Louise havde egentlig altid haft små bryster, men i perioden hvor hun var overvægtig, havde hun større bryster. Historien om hendes vægttab handlede derfor ikke kun om de 40 kg, der forsvandt. Det var også historien om brysterne, der forsvandt. Jeg tror, mange kvinder kan nikke genkendende til, at bryster kan være en stor del af at føle sig kvindelig. Det var de i hvert fald blevet for Louise. Derfor kontaktede hun AK Nygart efter vægttabet.

Hun kom til en forundersøgelse hos en af vores utroligt dygtige plastikkirurger. Efter forundersøgelsen var vi helt med på Louises ønsker. Hun ønskede ikke nogen stor barm, hun ville bare gerne føle sig kvindelig igen efter sit store vægttab.

Louise live på SnapChat

Den 30. januar 2017 kunne man følge med live på vores SnapChat (NygartSnap) og se kirurgen trylle et forrygende flot, nyt forparti frem på Louise. Vi er både stolte af og glade for at kunne hjælpe Louise på vej mod en lys fremtid – fyldt med selvtillid og kvindelighed!

En brystforstørrende operation (BFO) er en af de mest efterspurgte kosmetiske operationer i landet, og antallet af udførte brystforstørrelser stiger støt. Ikke kun i København men også i resten af Danmark. Hos AK Nygart har vi stor erfaring med netop denne type operation.

Læs mere om BFO her!

Går du selv og drømmer om en brystforstørrelse?

Så har vi forundersøgelser hos vores plastikkirurger, hvor du kan fortælle om dine ønsker og blive meget klogere på dine muligheder. Helt uforpligtende.

Det eneste, du skal gøre, er, at ringe til os på 70 27 57 57 eller booke en tid online. Vi har nogen af landets dygtigste kirurger klar til at tage imod dig og hjælpe dig med at gøre dine drømme til virkelighed.

 

Tak fordi du gad læse med!

De gode hilsner,

Jesper Nygart

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *