HUDFORYNGELSE MED IPL: 3 BEHANDLINGER OG 10 ÅR YNGRE
Jannie på 54 år fik en hudforyngelsesbehandling med IPL. Behandlingen blev foretaget i hele ansigtet over tre gange. Hør hende fortælle om behandlingsforløbet her.
Hvis jeres behandlere havde fortalt mig, at jeg ville få hud så blød som en babynumse, at min hudtone ville blive helt jævn og alle mine rynker forsvinde efter 3 behandlinger med hudforyngende IPL, havde jeg tænkt: Ja, ja det lyder lidt for godt til at være sandt.
Jeg har været kunde hos AK Nygart siden 2006 og fået Botox efter behov, for med et job som stewardesse er jeg nødt til at se frisk og veloplagt ud. Jeg har da også altid plejet min hud rigtig godt og har derfor heller ikke haft meget dybe rynker. Men efter et stort vægttab var huden blevet lidt slap, jeg så træt ud, min glød var halvtrist og jeg kunne se begyndende ansigtsfurer.
En dag jeg er oppe og få Botox, bliver jeg præsenteret for hudforyngelse med IPL. Sygeplejersken hos AK Nygart ser på mig og konstaterer: ’Du er den helt perfekte kandidat’. Man må nemlig heller ikke være meget furet og ældet, hvis resultatet skal blive flot med metoden her.
Første behandling med IPL – pigmentpletter og ujævnheder
I november fik jeg til den første behandling. Sygeplejersken indstillede maskinen til at tage mine mange pigmentpletter og ujævnheder i ansigtet. Hun forklarede simpelthen så fint og pædagogisk, hvordan IPL-lyset virker. Og rigtig nok! Efter et par dage blev pletterne mere og mere brunlige, så skallede de af og min hud fik en helt anden ung glød og var så glat som en babynumse.
Allerede her bemærkede folk forandringen og spurgte: ’Hvad har du gjort ved din hud? Har du fået Botox igen’?
Anden behandling med IPL – karsprængninger og opstramning
Den næste behandling fik jeg i januar. Denne gang arbejdede vi på mine karsprængninger og på en generel opstramning af ansigtshuden. Det føltes forskelligt fra gang til gang, alt efter hvilken styrke hun indstillede den på, men selv når det var værst, var det ikke værre end at brænde sig let på et strygejern.
Man er en smule hævet i et par dage, men hold da op, der var effekt derefter: Det er ligesom huden bliver meget glat, finporet og helt opstrammet.
Tredje behandling med IPL – rynker om øjnene
I februar fik jeg min sidste behandling og den tog så godt som alle mine mange øjenrynker. Jeg ser ti år yngre ud, det er helt vildt. Der var en, der sagde: ’Du ligner en skolepige, Jannie’. En anden sagde: ’Du ligner en Barbie-dukke’. Det er fordi min hud er ligeså fin og fejlfri som en ung piges. Jeg havde aldrig i livet forestillet mig at få så stor effekt ud af behandlingen! Når jeg ser på før- og efter billederne, kan jeg næsten ikke tro det. Der er kæmpeforskel.
Der er kun en ting, man skal være opmærksom på, og det er solen. Jeg bor næsten det halve af året på Grand Canaria, og det er også helt fint bare man husker at beskytte sig. Jeg bruger en faktor 60 i ansigtet og så ellers en cap til at skygge ansigtet mod solstrålerne. Men hvis man er soldyrker, dur det ikke.
Hvis jeg skulle give behandlingen og personalet hos AK Nygart kokkehuer, ville de få ti eller max point, for alle har været så søde og professionelle. Man føler virkelig, at man bliver guidet dig igennem alt, hvad der sker under behandlingen, og samtidig rådgiver de fra et meget fagligt synspunkt. I er stjerner hos AK Nygart!
Kærlig hilsen Jannie.
Gratis forundersøgelse til IPL
Ønsker du at høre mere om det behandlignsforløb, Jannie var igennem? Og vil du vide, om du er kandidat til samme behandling? Så klik på knappen herunder eller ring til os på 70275757 og bestil tid til en gratis forundersøgelse til hudforyngelse med IPL.
Skriv et svar