Hurtigt vægttab og løs hud – Dette kan du gøre ved problemet

Udgivet D. 23. april 2024
hurtigt vægttab

Et hurtigt vægttab er et mål, som mange stræber efter, men det er vigtigt at gribe denne proces an på en sikker og sund måde.

Vi forstår ønsket om at se hurtige resultater, men det er afgørende at prioritere langsigtede metoder til at opnå og bevare en sund vægt.

At tabe sig hurtigt kan også føre til en uønsket bivirkning: Løs hud. Og så står du bare tilbage efter dit flotte vægttab med et nyt problem.

Hvordan påvirkes huden af hurtigt vægttab?

Ved hurtigt vægttab kan forskellige dele af kroppen påvirkes på forskellige måder. Særligt huden, som er vores største organ, kan blive påvirket synligt.

Huden består af elastiske komponenter, der lader den strække sig og trække sig sammen afhængigt af kroppens størrelse og form. Ved hurtigt vægttab når huden ikke at trække sig sammen i samme hastighed, som kropsvægten falder, hvilket kan resultere i løs hud. Dette er især almindeligt på områder som mave, arme, bryster og lår, hvor store mængder fedt kan samle sig og dermed også forsvinde hurtigt.

Løs hud kan føles give fysisk ubehag og påvirke selvbilledet negativt.

Opstramning af løs hud efter hurtigt vægttab

Er du en af dem der har fået løs hud efter et stort vægttab eller som følge af et hurtigt vægttab, er der hjælp at hente. Denne hjælp består af plastikkirurgi. Hos AK Nygart tilbyder vi forskellige kirurgiske indgreb til at fjerne og opstramme huden. Operationerne er designet til at forbedre kropskonturen og opstramme huden, så får et mere tonet udseendet og matcher den størrelse din krop har fået efter dit vægttab.

Herunder kan du se eksempler på indgreb der reducerer overskydende hud efter vægttab:

  • Maveplastik: En af de mest populære operation til reduktion af løs hud efter vægttab er maveplastik. Maveplastik involverer fjernelse af overskydende hud fra maveområdet samt opstramning af musklerne i bugvæggen, hvis dette er nødvendigt.
  • Brystløft: Et brystløft kan være passende for kvinder, der føler, at deres bryster har mistet volumen og hænger som følge af vægttab. Gennem denne operation kan vi løfte brysterne og give dem deres gamle udseendet tilbage.
  • Brystreduktion: For kvinder, der oplever fysiske gener på grund af store og hængende bryster efter vægttab, kan en brystreduktion være en god løsning. Ved en brystreduktion fjerner vi brystvæv samtidig med at vi løfter brysterne.
  • Lårplastik og armplastik: Reduktion af løs hud på lår og arme er til dig, der efter et stort og hurtigt vægttab oplever overskydende hud på disse områder. Operationerne fokuserer på at fjerne overskydende hud og fedt fra de berørte områder og genoprette en slankere og mere tonet kontur.
  • “Weightloss makeover”: I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at kombinere flere af disse procedurer for at opnå en mere omfattende forbedring af kropskonturen. Hos AK Nygart kalder vi kombination af flere indgreb efter stort vægttab for en “Weightloss makeover”. Her kan du få foretaget flere indgreb på samme tid, og dermed spare både penge og nedetid.

Hjælp til genstridige fedtdepoter

Vi forstår, at der er mennesker, som trods sund kost og regelmæssig motion står over for udfordringer med at tabe sig. For disse personer kan plastikkirurgiske operationer såsom fedtsugning være en mulighed for at fjerne genstridige fedtdepoter, såsom fra mave, lår og hofter, der ikke reagerer på traditionelle vægttabsmetoder. Det er dog vigtigt at pointere, at fedtsugning ikke er en vægttabsmetode, men kan bruges til at forme kroppen og forbedre konturer, hvor kost og motion ikke er nok.