Ikke to ansigtsløft er ens
AK Nygart satser på ekspertise inden for alle former af ansigtsløft
Vi ønsker det naturlige resultat
Igennem de sidste 15 år, hvor speciallæge i plastikkirurgi Jesper Trillingsgaard har arbejdet med kosmetisk ansigtskirurgi, er strømpilen gået i én retning:
Det sunde og naturlige udseende.
”Folk ønsker først og fremmest at kunne genkende sig selv i spejlet. Et vellykket ansigtsløft er der, hvor patienten udbryder: ’Sådan så jeg ud før i tiden’. Ingen ønsker et opstrammet ’lavet’ ansigt, og ganske få har lyst til at ændre deres ansigtstræk. Vi ønsker at se friskere og gladere ud”, forklarer Jesper Trillingsgaard.
Mindre ar og mere sikkert
Jesper Trillingsgaard har specialiseret sig i det meste inden for kosmetisk ansigtskirurgi. Lige fra de store, avancerede ansigtsløft til de mere simple og sikre indgreb. Hans oplevelse er, at tendensen går mod de mindre og mere sikre indgreb.
En metode som Jesper Trillingsgaard har særlig god erfaring med, er det såkaldte MACS-lift, hvor arrene bliver kortere, hvor man arbejder i hudens mere overfladiske lag end ved de ældre og mere traditionelle metoder. Helingsperioden er derfor kortere og holdbarheden af resultatet er den samme.
Ansigtsløft fra 50-års alderen
De seneste år har danskerne for alvor taget Botox– og de såkaldte filler-behandlinger til sig. Mange starter allerede i 30-årsalderen med at forebygge og udsætte rynker ved hjælp af bl.a. Botox. De fleste patienter der søger råd om ansigtsløft kommer typisk fra 50-års alderen. Årenes gang har ændret hudens elasticitet og ansigtets fedtdepoter er svundet ind, hvilket betyder, at ansigtet taber fylde og huden bliver slap.
Ansigtsløft i kombination med andre behandlinger
Hos AK Nygart udfører plastikkirurgerne både store og små ansigtsløft, løft af pande, bryn og øjenlåg og genskaber fylde af ansigtet ved hjælp af fedttransplantation. Hvert ansigtsløft bliver tilpasset den enkelte patient og i samråd mellem plastikkirurg og patient finder man den bedste løsning.
”Overvejer man et ansigtsløft, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilket resultat man forventer af operationen.
Kunsten i god kosmetisk plastikkirurgi består i at kunne læse et ansigt og sammen med patienten finde frem til, hvad der behøves for at ramme det resultat der ønskes – som ofte det naturligt, harmonisk udseende.
Konsultationen hos AK Nygart er uforpligtende, og vil have fokus på dine individuelle ønsker og muligheder”, slutter Jesper Trillingsgaard.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere om ansigtsløft her.
Ikke et er ens? Øh er der en sproglig finesse, jeg har overset her?