Kan jeg få større bryster uden ar?

Udgivet D. 29. januar 2019

Svaret er nej. Du kan ikke undgå ar, men du kan gemme dem godt.

Vi kan skjule arret med en særlig teknik, hvor brystimplantaterne lægges ind gennem armhulerne.

Men operationen er ikke for alle. Vi har derfor lavet en guide med fordele og ulemper, så du kan finde ud af, om du er egnet til brystforstørrelse gennem armhulen (også kaldet axil).

Hvad er fordelene?

Når du går ind gennem armhulen, får du et nærmest usynligt ar. Mange kvinder er bange for det lille ar under brystfolden, fordi de måske ved, de har tendens til grimme ar. Så er en brystforstørrelse gennem armhulen en rigtig god løsning.

Hvad er så ulemperne?

Operationen er ikke for alle og den er mere kompliceret. Når du går ind ”oppefra” gennem armhulen, kan det være sværere at placere implantatet korrekt, og hvis du har et hængende bryst er du måske ikke egnet på grund af risikoen for ”Dobble Bobble” – En ekstra fold under brystet. Vi kan desværre heller ikke operere dråbeformede implantater ind gennem armhulen.

Hvad anbefaler I?

Det kommer an på, hvad du vægter højest. Hvis du ikke har noget imod et lille ar under brystet, så vil vi anbefale dig en operation gennem brystfolden. Men hvis det er arret, der afholder dig for en operation, så er en brystforstørrelse gennem armhulen en rigtig god mulighed. Det vigtigste er trods alt, at vi finder den løsning, der passer bedst til dig.

Du er egnet til en brystforstørrelse gennem armhulen, hvis:

  • Du ønsker runde implantater
  • Du ønsker implantater på under 500 ml
  • Dit bryst ikke hænger for meget
  • Det er din første brystforstørrelse – altså ikke en udskiftning af implantater

 

Vi håber, du er bleget klogere på brystforstørrelse gennem armhulen.

Ellers er du altid velkommen til at komme ind til en uforpligtende samtale med en af vores kirurger. Så finder vi ud af, om en brystforstørrelse gennem armhulen er noget for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *