4 vigtige faktorer du skal overveje, hvis du ønsker et naturligt udseende på din brystforstørrelse
Et naturligt udseende efter en brystforstørrelse med implantater er afgørende for mange kvinder.
Mens nogle kvinder ønsker et mere dramatisk resultat, ønsker andre et mere subtilt og naturligt udseende. Der er flere faktorer, der spiller ind for at opnå et naturligt resultat efter en brystforstørrelse.
Læs med, når vi sammen med vores kirurg Mikkel Rindom gennemgår de 4 vigtigste faktorer, hvis du vil have en naturlig brystforstørrelse:
Implantat-størrelse
For det første er det vigtigt at vælge en passende implantatstørrelse, der passer til din krops proportioner. Din kirurg vil kunne hjælpe dig med at finde den rette størrelse ved at tage hensyn til din kropsform og dine personlige præferencer.
Selv når formålet er at få større bryster, kan vi godt få det til at se naturligt ud – selvom dine bryster bliver større.
Profilen på implantatet
Det er vigtigt at vælge den rette profil på implantatet, hvis du ønsker at opnå et naturligt udseendet af din brystforstørrelse.
Profilen på implantatet bestemmer hvor meget dit bryst skal strutte udad, altså ud fra kroppen.
“Ved et naturligt bryst er der sjældent meget strut udad. Så ønsker du et naturligt look vil vi typisk anbefale dig at vælge en lavere profil til dine implantater,” fortæller kirurg Mikkel Rindom.
Hos Motiva hedder de lave profiler på implantater “Mini” og “Demi”.
Hos Mentor hedder den lave profil på implantaterne “Moderate”.
Placeringen af implantatet
For det tredje er placeringen af implantaterne afgørende for at opnå et naturligt resultat.
Placeringen af implantaterne afhænger af din kropsbygning og dine personlige ønsker. Placeringen kan enten være under musklen eller over musklen.
“Placerer vi implantatet under brystmusklen vil alt dit eget væv ligge foran implantatet. Det givet et mere naturligt look, da implantatets kanter på den måde bliver dækket af dit eget muskel-, fedt- og kirtelvæv,” fortæller Mikkel Rindom.
I langt de fleste tilfælde lægger vi implantatet under musklen. Ønsker du specifikt et naturligt look er dette også at foretrække.
Formen på implantatet
For det fjerde er formen på implantaterne også en vigtig faktor i at opnå et naturligt udseende.
Runde implantater vil give et mere fyldigt look, mens anatomiske implantater vil give et mere naturligt udseende. Du kan godt få et naturligt look med runde implantater, men det hele kommer igen an på din krop. Derfor vil din kirurg komme med den rette anbefaling til form på implantatet, hvis du bare fortæller om dine ønsker.
Book en forundersøgelse
Hos AK Nygart forstår vi, hvor vigtigt det er for vores patienter at opnå et naturligt resultat efter en brystforstørrelse. Derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at finde den rette implantatstørrelse, profil, placering og form, der vil give det ønskede resultat. Vores kirurger har mange års erfaring og ekspertise inden for brystforstørrelser, og vi er stolte af at kunne tilbyde vores patienter de bedste resultater.