Få et flot look med Botox

Udgivet D. 21. april 2016

”Jeg ligner en flækket træsko, når jeg smiler og griner.”
Ordene kom fra en af vores patienter, som syntes, at mange års stress, manglende søvn, sol, graviditet og alder havde sat sine spor i hendes ansigt.

Hun ville gerne se yngre og friskere ud, så vores injektionssygeplejerske anbefalede hende en Botox-behandling, som patienten slet ikke havde overvejet. Hun havde nemlig et skræmmebillede af kvinder, som havde fået for meget Botox med det resultat, at de fik et mimikløst, dukkeansigt uden rynker. Og det skulle hun ikke nyde noget af. Men efter vores sygeplejerske forklarede hende om behandlingen, ombestemte hun sig og ville gerne prøve det. De blev enige om, at give lidt af gangen – hellere starte med få doser, og så give mere, hvis det bliver nødvendigt.

Få mere information om Botox

SÅDAN VIRKER BOTOX

Vi har gennem mange år brugt Botox til behandling af muskelspasmer hos børn og voksne, men siden begyndelsen af 1990’erne har Botox været kendt og brugt i kosmetisk behandling til at fjerne rynker på hals og i ansigtet. På verdensplan bliver der i dag udført mere end 10 millioner Botox behandlinger.

Det er ikke alle rynker, vi behandler med Botox, men rynker forårsaget af musklernes sammentrækninger er velegnet, fordi Botox blokerer for forbindelsen mellem nerve og muskel, hvilket betyder, at rynker i f.eks. panden glattes ud. Virkningen ses efter ca. 14 dage og effekten er midlertidig og holder i gennemsnit 4 måneder. Herefter kan behandlingen gentages.

FÅ DET BEDSTE RESULTAT

Hos AK Nygart har vi en lang erfaring med behandling af rynker med Botox, og vi sætter en ære i at vejlede ud fra en faglig og æstetisk vurdering, så alle vores patienter opnår det flotteste resultat. Det vil sige, at vi altid råder vores patienter ud fra en helhedsvurdering, og tager udgangspunkt i ansigtets medfødte proportioner og hudens tilstand før en behandling.

➤ Se mere om rynker på vores rynkeguide her

Vi vil med glæde fortælle dig mere om Botox. Så ring på tlf 70 27 57 57 og book en gratis forundersøgelse, så vi kan hjælpe dig med at komme til at se fantastisk ud.