Julie Kimmie: “Det har virkelig været prikken over i’et for min krop og jeg.” – BFO og stort brystløft

Udgivet D. 25. oktober 2022

Her kan du læse om vores kunde Julie Kimmie, der efter et vægttab på 47 kg. har fået lavet en brystforstørrelse med implantater og et stort brystløft hos os. Vi har bedt Julie om at fortæller lidt om forløbet efter operationen.

Julie Kimmie til forundersøgelsen hos AK Nygart i København. Her prøver hun implantaterne i en sports-bh.
Glæden efter operationen.

Disse implantater fik Julie:

▪️ Mærke: Mentor
▪️ Form: Runde
▪️ Størrelse: 500 ml.
▪️ Profil: High Profile

Læs mere om brystimplantater her.

Det her skriver Julie om sin oplevelse:

“Jeg er så glad, og det har virkelig været prikken over i’et for min krop og jeg,” fortæller hun.

Julie Kimmies operationsdagbog – Brystforstørrelse og stort brystløft

Operationsdagen

“Den dag jeg havde absolut mindst gener. Trætheden fyldte mest, og dét at have to store meloner, på det der før var et strygebræt”

Dag 1-3 efter operationen

“Stadig ingen smerter, medmindre jeg fik brugt brystmusklen forkert. Spændtheden kunne virke generende og følelsen af, at have en elefant siddende på brystet. Jeg var ret øm og blå, som havde jeg fået tæsk med et bat, men stadig helt tåleligt.”

Dag 4-7 efter operationen

“Klart det der var slemmest! Her begynder kroppen at hele, og det gav rimelig seje nervesmerter (som er normalt) – Føltes som brænden, sviden og stikken i arrene. Her lyttede jeg til kroppen, og slappede af. Herudover lå jeg også med is på, hvilket var genialt❄️ Så længe jeg lyttede til kroppen, gik det hele – og glæden overskyggede alt”

Dag 7-12 efter operationen

“Her mærker jeg ikke noget særlig til brysterne – udover hvis jeg er meget aktiv, hvor den brændende fornemmelse viser sig. Jeg har været på ture, ordnet ting i hjemmet, kørt bil osv. Spændtheden har stort set lagt sig, og jeg føler jeg er ved at være tilbage til normalen

Alt i alt har jeg stadig ikke følelsen af, at have mærket slem smerte – men som nævnt ømhed, brænden og sviden. Det er gået op for mig hvor meget man bruger sin brystmuskel, som er irriterende for en der hader at være begrænset Jeg har været helt selvhjulpen med tøj, bad, hår, osv – med undtagelse af dag 4-7, hvor A lige gav et skub i ryggen når jeg skulle op og sidde.”

Hvis vi spørger Julie om hvad de værste ting i forbindelsen med operationen har været, så nævner hun:

▪️ Nervesmerter,
▪️ At sove på ryggen
▪️ Ikke at måtte bære tungt
▪️ At arrene klør

Hvis vi beder Julie om at rangliste smerten efter hendes brystforstørrelse med løft ifht. andre slags smerter, så giver hun det denne plads:

▪️ Visdomstand (klart 1 plads)

▪️ Kejsersnit (2 plads)

▪️ Brystforstørrelse og stort brystløft (3 plads).