Kollagen-stimulatorer: Fremtiden for hudforyngende behandlinger

Udgivet D. 15. februar 2023

Hvad er kollagen?

Kollagen er et protein, der findes naturligt i kroppen og har en række vigtige funktioner. Det hjælper med at holde huden fast og stærk, samtidig med at det giver struktur til vores knogler, ledbånd og brusk. Med alderen begynder produktionen af kollagen at aftage, hvilket kan føre til ældningstegn som fine linjer og rynker.

Kollagen-pulver som kosttilskud er blevet populære de seneste år, og det bidrager til at opretholde det generelle kollagen-niveau i kroppen. Men ønsker man at stimulere kollagenen lokalt et sted, f.eks. i ansigtet, er det nødvendigt med en mere direkte og kraftig behandling.

Kollagen-stimulatorer

Der er en “ny” tendens i den kosmetiske verden til at benytte hudforyngende behandlinger der med forskellige metoder fremmer kroppens egen evne til at skabe kollagen. Så i stedet for at indtage kollagenet, så ønsker man at gøre kroppen i stand til at danne et passende niveau af sig selv. Når vi sætter anførselstegn rundt om “ny”, så er det fordi at disse behandlinger typisk er blevet udviklet til et andet formål end den kosmetiske branche – og dermed har metoderne mange år på bagen. Men i kraft af at vi er blevet klogere på hvad der skaber en ungdommelig, frisk hud, så har vi fundet ud af at disse metoder kan bruges til dette formål.

Herunder gennemgår vi de kollagen-stimulerende behandlinger vi tilbyder hos AK Nygart.

Kollagen-stimulerende behandlinger

Hos AK Nygart har vi tre kollagen-stimulatorer, som på hver deres måde kan fremme kroppens egen evne til at danne kollagen lokalt, hvor de bruges til behandling:

Sculptra

PRP (Platelet-rich plasma)

Frax-laser

Læs mere om behandlingerne herunder.

Sculptra: Kollagen-boost med mælkesyre

Sculptra er en injicerbar filler baseret på poly-L-laktat, som arbejder under huden for at generere mere volumen. Denne behandling kan bruges til at reducere dybe folder omkring munden og næsen samt give ansigtsformen et løft. Resultaterne af Sculptra viser sig gradvist over tid, men de kan vare op til 2 år eller længere. Sculptra blev oprindeligt udviklet til HIV-patienter, der mistede meget fylde i ansigtet grundet sygdommen. Så det siger ikke så lidt om Sculptras effektivitet.

Lyt til podcastepisoden om Sculptra:

PRP: Kollagen-boost med blodplasma

PRP (Platelet-rich plasma) er en behandling der bruger kundens eget blod til at skabe en serum fyldt med vækstfaktorer. Serummet injiceres derefter direkte i huden for at mindske fine linjer og rynker samt reducere hyperpigmentering og akne-ar. Behandlingen har tendens til at give hurtige resultater, da den stimulerer produktionen af nyt kollagen meget lokalt.

Lyt til podcastepisoden om PRP:

Frax: Kontrolleret skade med laser

Frax-laser er en anden populær behandling som fungerer godt alene eller i kombination med andre behandlinger. Frax-laseren danner en kontrolleret skade i huden for at fremme cellefornyelse og generering af nyt kollagen – ofte bruges den på ansigtet for at minimere synligheden af ​​rynker og fine linjer. Når det kombineres med PRP eller Sculptra, kan det yderligere øge effekten af ​​behandlingen ved at stimulere produktionen af ​​nye celler i dybden af ​​huden.

Lyt til podcastepisoden om laser:

Som du kan se, er der mange måder man kan stimulere produktionen af ​​nye celler i huden ved hjælp af mælkesyre fra Sculptra, plasma i PRP eller kontrolleret skade med Frax.