Laser-behandlinger udgår i Århus-klinikken

Udgivet D. 14. december 2023

På baggrund af vores tidligere udmelding om Styrelsen for Patientsikkerheds skærpelse af reglerne for laser-konsultationer har vi hos AK Nygart besluttet at tage laser-behandlinger ud af vores sortiment i Århus. Denne beslutning er truffet med henblik på at sikre den højeste standard af patientsikkerhed og kvalitet i vores klinik.

Hvad betyder det for mig som kunde?

Selvom laserbehandlinger har været en vigtig del af vores behandlingstilbud i Århus, ønsker vi at fortsætte med at kunne tilbyde vores kunder effektive og sikre æstetiske behandlinger. Derfor har vi valgt at lade vores dygtige kosmetiske sygeplejerske i Århus, Anne Millner, fokusere på injektionsbehandlinger som filler, botox, PRP (platelet-rich plasma) med mere. Disse behandlinger er kendt for deres effektivitet, og de kan hjælpe vores kunder med at opnå deres ønskede kosmetiske resultater.

Derudover vil vi også fortsætte med at tilbyde Kleresca-behandlinger i vores klinik i Århus. Kleresca-behandlinger er en innovativ metode til at forbedre hudens kvalitet og bekæmpe forskellige hudproblemer.

Vi er overbeviste om, at disse ændringer i vores behandlingstilbud vil sikre vores kunder den bedst mulige oplevelse og resultater. Vores dedikerede team vil fortsat arbejde hårdt for at opfylde alle dine æstetiske behov på en sikker og professionel måde.

Hvad hvis man allerede har en tid til laser i Århus?

Hvis du allerede har booket en tid til laser i Århus, så skal du bare møde op som du plejer. Alle vores kunder med i forvejen bookede tider til laser beholder nemlig deres tider.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores klinik i Århus og hjælpe dig med at opnå dine æstetiske mål på en tryg og effektiv måde.