Efter din øreoperation
Værd at huske – Øreoperation
Hygiejne: Strips som er påsat ved ørerne under operationen skal du lade blive på indtil kontrollen. Skulle de løsne sig eller falde af skal du påsætte nye. Strips er med til at holde såret rent samt sikre at tråden holdes på plads.
Bandage: Den første uge skal du bruge hovedforbindingen som du har fået på inden udskrivelsen. Derefter skal du bruge et bredt pandebånd i 3 uger dag og nat.
Søvn: Du må godt sove på siden, men vigtigt at du har pandebåndet på.
Sport: Du kan genoptage sport efter 2 uger. Husk at starte langsomt op.
Svømning/karbad: Du må først gå i svømmehal, bade i havet eller tage karbad, når såret er helt lukket. Typisk først efter 4 uger.
Sol: Beskyt arrene mod sol det første år. Brug solfaktor + 50 og UV top, hvis du alligevel solbader. Sol giver hvide ar.
Ar: Når sårskorperne er helt væk og huden er helet kan du smøre dine ar med et plejeprodukt. Vi anbefaler Cure Recovery Cream fra AK skincare. Den kan købes i alle vores klinikker.
Rygning: Undgå rygning. Rygning øger risiko for infektion, langsom heling og grimme ar.