SE NATURLIG UD MED BOTOX

Udgivet D. 28. april 2016

Ifølge en artikel i The Times, betragtes det i Rusland som et statussymbol at få en kosmetisk behandling eller operation. Der må andre gerne vide, at man har fået foretaget et indgreb.

Stik modsat er det herhjemme. Der er jeg overbevist om, at mine patienter er enige om, at de gerne vil se sundere, yngre og friskere ud, men uden de ønsker, at omverden kan se de har fået hjælp via kosmetiske behandlinger.

De er med rette bange for enhver behandling, der får dem til at se unaturlige ud. Det kan i høj grad skyldes kendte personer som fx Putin, som med et mimikløst og plastikagtigt udseende, er et dårligt eksempel på kosmetiske indgreb.

DET SKAL VÆRE NATURLIGT
Er du blevet behandlet med Botox bør dine kollegaer, venner og familie tænke; hvor ser du godt ud, uden, at de ved du har ”snydt ” lidt.  Derfor er det vigtigt, at behandlingen får dig til at ligne en sundere og friskere udgave af dig selv. Fuldstændig som hvis du lige er vendt hjem fra en dejlig afslappende ferie.

Bruger man store doser af Botox på en gang, for at få virkningen til at holde i lang tid, ender du nemt op med et udtryksløst og fastfrosset ansigt. Rynkerne vil være væk, men du vil også komme til at se latterlig ud og alle vil kunne se, at du har fået gjort ”noget ved dit ansigt”.

Med mindre doser får du et mere naturligt og sofistikeret resultat, som holder i tre til fire måneder. Dine rynker vil ikke forsvinde helt, men de vil være meget mindre og du vil stadig være i stand til at se overrasket ud. Jeg anbefaler derfor altid, at du hellere får lidt Botox sprøjtet ind ad gangen og så justeret med mere, hvis nødvendigt.

Læs mere om Botox

Vil du vide mere om Botox og hvad det kan gøre for netop dig, så ring på tlf 70 27 57 57, eller book en tid online.