KUNDEINFORMATION FOR BEHANDLING AF KARSPRÆGNINGER MED YAG-LASER

HVAD ER YAG-LASER, OG HVORDAN VIRKER DET? 

Nd: Yag laser er den mest avancerede og præcise laser til behandling af karsprængninger i ansigtet og på kroppen. Laserlyset bliver optaget af blodets røde farve, og omdannes til varme. Varmen får blodet til at størkne, og svækker karvæggene, hvorefter karsprængningen enten forsvinder helt eller begynder sin nedbrydelse. 

HVOR EFFEKTIV ER BEHANDLINGEN 

Karsprængninger ses som regel i varierende størrelse, hvilket betyder, at nogle karsprængninger vil forsvinde lige efter behandlingen. Andre i ugerne efter. Du må forvente 2-5 behandlinger med 4-12 ugers interval. 

Det er muligt med yag-laseren at reducere eller i bedst fald fjerne karsprængninger. Det endelige resultat vil ses 2-4 mdr. efter endt forløb. 

Er du disponeret for karsprængninger må du forvente, der kommer nye efter måneder eller år. 

HVILKE OMRÅDER KAN BEHANDLES? 

De fleste områder kan behandles med YAG-laseren. Hyppigst behandles ben, ansigt og decolleté. 

GØR BEHANDLINGEN ONDT 

Behandlingen kræver ikke bedøvelse. Du kan mærke en varmefølelse, let svie, og en kortvarig stikkende smerte. 

ER DER RISICI FORBUNDET MED BEHANDLINGEN? 

Ved behandling kan der opstå små overfladiske blærer, som oftest heler af sig selv i løbet af 2-4 uger. I sjældne tilfælde kan der forekomme overfladiske små sårdannelser samt pigmentfejl 

HVORNÅR KAN MAN IKKE BEHANDLES 

  • Hvis du er i behandling med binyrebarkhormon(systemisk) – det skal være mindst et år siden du er stoppet 
  • Hvis du tager cytostatica (cellehæmmende medicin eller bindevævsnedbrydende medicin) 
  • Hvis du indenfor de seneste 6 måneder har fået aknemidlet isotretionin 
  • Hvis du er gravid 
  • Hvis du har smurt området med A-vitamin creme (der skal være gået mindst en uge siden sidste opførelse) 
  • Hvis du har fået sol eller været i solarium inden for 4 uger før på det område, der skal behandles. Endvidere må området ikke soleksponeres 4 uger efter behandling. 

HVORDAN SKAL JEG FORBEREDE MIG? 

  • Du skal møde til behandling fri for make-up i det hudområde, der skal behandles 
  • Du må ikke solbade, tage solarium eller bruge selvbruner 4 uger inden behandlingen, samt 4 uger efter 

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN? 

Forinden din behandling tages der billeder af de områder, der skal behandles. Billederne behandles fortroligt, og bruges kun til dokumentation. 

Du får beskyttelsesbriller på inden behandlingen. Laseren føres hen over huden, og skuddene placeres med millimeters afstand. 

HVORDAN SKAL JEG FORHOLDE MIG EFTER BEHANDLINGEN? 

Der kræves normalt ingen efterbehandling. I modsætning til den gammeldags laser får du ikke blå mærker efter behandlingen. 

Huden i det behandlede område kan hæve lidt, og blive rød og varm. Du kan ligeledes få en svidende og let brændende fornemmelse i huden. Det skyldes, at der i karvæggen sidder celler, der indeholder et stof, der hedder histamin. Disse celler bliver ødelagt samtidig med karvæggen, og histaminet trænger ud i vævet, og giver den svidende fornemmelse. 

Alle disse gener forsvinder i løbet af nogle timer eller dage. De kan lindres med fx kolde omslag. I sjældne tilfælde kan hævelsen være mere udtalt. Dette ses specielt efter første behandling, hvor mange kar ødelægges på én gang.  

Når man behandler karsprængninger i et område med fx fregner eller hår, kan fregnerne eller håret forsvinde; i visse tilfælde permanent. 

Solbadning og solarium bør undgås i mindst 30 dage efter behandlingen.  

Du kan lægge make-up på huden umiddelbart efter behandlingen. 

Der vil fortsat kunne komme karsprængninger, afhængig af arv og miljø og ikke mindst afhængig af, hvordan du i øvrigt behandler din hud. Det er muligt, at gentage behandlingen flere gange. 

UFORPLIGTENDE FORUNDERSØGELSE 

Professionel rådgivning er essentielt for et godt resultat uanset behandling. Ved en personlig forundersøgelse på klinikken vil du sammen med vores specialuddannede kosmetiske sygeplejerske lægge en plan for, hvordan netop din behandling bør forløbe for, at du opnår det bedste resultat. 

Du er velkommen til at tage en ven, et familiemedlem eller kæresten med til forundersøgelsen, hvor den mundtlige information bliver givet. 

Efter informationen om YAG-Laser er givet både skriftligt og mundtligt, kan behandlingen finde sted. 

Ved eventuelt afbud skal kommende tider afmeldes senest 24 timer inden den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud faktureres kr. 600,- i gebyr. 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til, at kontakte klinikken på tlf. 70 27 57 57. Vi fremsender kun information vedrørende dit forløb hos AK Nygart til egen læge, efter vi har fået samtykke fra vores patienter. 

På vores hjemmeside ligger alle kosmetiske synsrapporter foretaget af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne findes ligeledes på Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside. 

 

Kundeinformation om behandling med Yag-laser – version 06-10-2023