Brystforstørrelsen fylder 60 år – Hvad er der sket siden?

Udgivet D. 6. april 2022

I år har brystforstørrelsen med implantater sit 60 års jubilæum. Det var nemlig i 1962 at verdens første brystforstørrende operation med silikoneimplantater blev udført på den dengang 30-årige amerikanske fabriksarbejder Timmie Jean Lindsey. Men der er sket meget inden for brystforstørrende operationer siden, som både giver et flottere resultat og gør det sikrere for kunderne at få kosmetisk kirurgi. Hos AK Nygart følger vi den nye forskning nøje.

Siden 1960’erne er teknik og materiale inden for brystkirurgi blevet forbedret utallige gange. Nu, 60 år senere, er brystforstørrelse med silikoneimplantater en af de mest populære kosmetiske operationer overhovedet. Hos AK Nygart udfører vi ca. 1200 brystforstørrelser om året. I gennemsnit er det 3 brystforstørrelser om dagen. Derfor er det vigtigt for os, at vi hele tiden er førende på området og bruger de nyeste teknikker, så vores kunder fortsat får de bedste resultater overhovedet muligt.

Ny teknologi giver større sikkerhed

Jesper Trillingsgaard er virksomhedsansvarlig plastikkirurg hos AK Nygart. Sammen med vores andre kirurger hos AK Nygart gør han en stolthed ud af altid at skabe smukke resultater hos de kvinder, der kommer med et ønske om større bryster. Men der ligger mange teknologiske udviklinger bag det sted, vi er i dag, hvor det er sikrere end nogensinde før at få foretaget en brystforstørrelse med implantater.

Jesper fortæller: ”Førhen brugte man brystimplantater med flydende silikone. Disse implantater føltes naturlige og skabte nogle gode resultater. Men hvis der gik hul i skallen på implantatet, ville det flydende silikone løbe ud i kroppen på patienten, hvilket kroppen ikke har godt af. Derfor er man nu gået over til at bruge skærefaste silikoneimplantater. Skallen og indholdet er stadig lavet af silikone, men hvis der skulle gå hul på implantatet, bliver silikoneindholdet nu på plads inde i skallen.”

Brystforstørrelsen fylder 60 år

Æstestisk udvikling

Også i forhold til det rent æstetiske er der sket store udviklinger. Implantater kommer i dag i mange størrelser og former. Men sådan har det ikke altid været, forklarer Jesper: ”Man er blevet meget mere opmærksom på at lave implantater der imødekommer patienternes ønsker til form og størrelse på brystet. Tidligere var der kun runde implantater at vælge imellem. Men sortimentet er blevet større, så nu kan man både få runde og dråbeformede brystimplantater, der derudover kommer i forskellige blødhedsgrader. Det gør det muligt for os at imødekomme ønsker fra mange flere patienter, hvis udgangspunkter og ønsker kan være meget forskellige..”

Ny hybridløsning – nye muligheder

Det nyeste skud på stammen er hybridbryster, hvor man kombinerer brystimplantater med en fedttransplantation. Og denne nyhed er Jesper særligt begejstret for: ”Med denne kombinationsprocedure bliver der skabt uanede muligheder for at forme brysterne. Tilføjelsen af fedtceller gør det f.eks. muligt for os at give patienterne smallere kavalergange, som er det look mange kvinder ønsker at opnå. Og så er de fleste også glade for at få en fedtsugning oveni.”

Der er sket meget inden for brystforstørrelser og kosmetisk kirurgi generelt siden Timmie Jean Lindsey fik sine brystimplantater i 1962. Hos AK Nygart følger vi den fortsatte udvikling nøje, så vi kan tilbyde vores kunder den bedste behandling overhovedet muligt.