Botox og Filler – både til mænd og kvinder

Udgivet D. 10. november 2015

Danske kvinder og mænd har for alvor taget Botox og de såkaldte fillerbehandlinger til sig. Mange starter allerede i 30-årsalderen med at forebygge og udsætte rynker ved hjælp af bl.a. Botox og Restylane.

Der sker meget inden for kosmetiske injektionsbehandlinger. Alene inden for de sidste 5 år er fillerbehandlinger gået fra fortrinsvis at dreje sig om større læber og fyldning af dybe ansigtsfurer til i dag at være en kosmetisk helhedsløsning, hvor man genskaber et harmonisk og friskt udtryk.

Harmoni og synlige resultater

Men et yngre og friskere ansigtsudtryk er ikke kun et valg mellem Botox eller Restylane. Kombinations-behandlinger, hvor man arbejder med flere teknikker, er den store trend:

Folk kommer ofte for at finde løsningen på ét bestemt problem. Men ved at tage udgangspunkt i ansigtets helhedsindryk og behandle på flere niveauer opnår vi en endnu større effekt. Ved fx at bruge Frax i kombination med botox eller fillers opnår man en flot totaleffekt, hvor rynker forsvinder og hudens struktur og glød bliver jævn og smuk.

Botox og filler kan bruges til andre formål, end blot at udligne rynker. Man kan forme ansigtstræk, hvis der er behov. Fx behandler man slap hud på kinderne, nedadvendte mundvige og indsunke øjenomgivelser med flotte naturlige resultater. Nogle kunder er nervøse for at fillerbehandling vil give et overdrevent udseende med al for store kinder eller læber. Så forklarer vi, at sådan arbejder vi ikke her. Vi går langsomt frem – hellere for lidt end for meget, og hvis der så alligevel skal lidt mere fylde til, kan man komme et par uger senere og få lavet en touch-up.

Plads til flere mænd

AK Nygart har arbejdet med kosmetisk forskønnelse siden 1997 og været med under forskellige strømninger i hudforyngende behandlinger. I slutningen af 90’erne var CO2 laserne svaret på alt, så blev Botox det store hit og siden er efterspørgslen kun steget. Men med tiden opdager man, at det først og fremmest handler om at specialdesigne hver eneste behandling til den enkelte klient.

Vi skal kunne spille på alle strenge, for vi kan kun give den optimale behandling, hvis vi kan tilbyde hele paletten.

Se før/efter billeder for botox og for fillerbehandlinger.

Behandlingsguide

Kort guide over, hvordan de forskellige behandlingsformer virker:

BOTOX virker ved at afslappe ansigtsmuskulaturen og forhindre at man ufrivilligt rynker fx brynene. Botox bruges i behandlingen af de mimiske rynker, som kragetæer ved øjnene, vredesrynker mellem brynene og de vandrette bekymringsrynker i panden. Botox giver en pause fra tidens tand ved at afslappe musklerne under huden. Virkningen er kun midlertidigt.

FILLER/RESTYLANE udglatter rynkerne indefra. Og virker ved at give volumen til ansigtet og stabiliserer huden. Egner sig især til dybe furer, til at forme ansigtstræk og udligne mørke rande under øjnene. Effekten ses umiddelbart. Effekten forsvinder igen efter ca. 6-8 måneder.

IPL er en skånsom laserbehandlinger som kan fjerne pigmentskjolder og sprængte blodkar, og samtidigt forbedrer hudens struktur. IPL virker ved at sende lys og varme gennem huden og er oftest brugt til permanent at reducere uønsket hårvækst i ansigtet og på kroppen.

FRAX sætter den naturlige regenerering af huden i gang, eliminerer de øverste triste hudlag og stimulerer huden til fornyelsesproces. Viser gode resultater på grove porer, små rynker, solskadet hud og akne ar.

SKINBOOSTER behandling består af små mikroinjektioner under huden. Det er en hydrerende, udglattende behandling, der behandler huden indefra. Velegnet til tynd, kreppet, udpint hud.