Julie: “Jeg kigger ikke længere ned og bliver trist over synet.” – Brystforstørrelse

Udgivet D. 9. december 2022

Som tak for at dele din oplevelse hos os har Julie modtaget en Recovery Creme.

Vil du også dele din oplevelse hos os, og modtage en gave? Send os en besked på Instagram, @aknygart

Hvorfor ønskede du at få lavet din operation?

Julie: “Jeg ønskede at få lavet en brystforstørrelse, da jeg altid har været ked af størrelsen på mine bryster. Jeg syntes personligt, at de var for små til min krop, og at noget mere fylde ville gøre mig glad.”

Disse implantater fik Julie:

▪️ Mærke: Motiva
▪️ Form: Ergonomix
▪️ Størrelse: 500 ml.
▪️ Profil: Full

Læs mere om brystimplantater her.

Hvilken følelse får du, når du kigger dig i spejlet efter brystforstørrelsen?

Julie: “Når jeg kiggede mig i spejlet førhen, har jeg altid syntes der har manglede noget. Det eneste jeg har haft mine øjne på var mine bryster. Og jeg var ked af synet. Nu kigger jeg med et kæmpe smil på læben og ro i maven over at det ikke er en ting jeg skal være usikker på og ked af længere.”

Hvad har operationen betydet for din selvtillid?

“Brystforstørrelsen har betydet uendeligt meget for min selvtillid. Jeg kigger ikke længere ned af mig selv og bliver trist over synet.”

Er der noget i din hverdag der har ændret sig efter du fik lavet operationen?

Julie: “Jeg har meget mere selvtillid, jeg er blevet meget mere glad som person. Jeg havde faktisk slet ikke troet at det ville have så stor indflydelse, men det har det tydeligvis.”

Hvordan var dit forløb efter operationen?

Julie: “Mit forløb var overraskende nemt. Jeg tog smertestillende de første 4 dage. Jeg brugte kun få af de stærke smertestillende, for at sikre min søvn de første par dage – Mere var ikke nødvendigt for mig. Jeg har aldrig nogen smerter, kun et pressen for brystet og efter 1,5 uge begyndte arrene at stikke lidt engang i mellem. Men alt i alt ingen smerter overhovedet, blot pressen for brystet.”

Hvorfor valgte du AK Nygart til din operation?

Julie: “Jeg valgte AK Nygart fordi de havde fået de bedste anmeldelser af dem jeg havde kigget på, og fordi det var dem jeg følte mig tryggest ved når man læste om de forskellige kirurger og deres baggrundshistorie. Det gjorde mig tryg, at jeg vidste så meget på forhånd før en forundersøgelse.”

Har du et godt råd til andre kvinder, der ønsker en brystforstørrende operation?

Julie: “Spring ud i det! Hvis det er noget, der sænker din selvtillid, så spring ud i det. Gør dig selv den tjeneste, book en operation og gør dig selv glad.”

Set i bakspejlet, hvad ville du så ønske du havde vist inden din operation?

Julie: “Der var faktisk ingenting jeg ikke var forberedt på, man fik fortalt alt ting til punkt og prikke og fik alting gået i gennem så man vidste hvad man gik ind til. Men jeg ville ønske at jeg ikke havde “skræmt” mig selv så meget, for det var slet ikke så slemt som jeg havde regnet med.”