Ditte: “Mine nye bryster er et symbol på et endeligt farvel samt goddag til et helt nyt liv.”

Udgivet D. 14. juni 2022

Her kan du læse en lille beretning fra en MEGET glad kunde, som blev opereret og fik en brystforstørrende operation udført af Bo Sonnich Rasmussen hos AK Nygart:

Da jeg efter sygdom og en lang udviklingsrejse de sidste par år – til nu at have det fuldstændig fantastisk, valgte jeg, at det endelig skulle være tid, til at give mig selv en stor, velfortjent og meget længeventet gave. Mine nye bryster er et symbol på et endeligt farvel samt goddag til et helt nyt liv

Ditte fik lavet en brystforstørrelse med:

  • Motiva-implantater
  • Størrelse: 355 ml.
  • Profil: Full
  • Form: Round

Valg af implantater – hverken for store eller for små

Mine overvejelser omkring implantater var mange, og jeg gik først i gang med at læse og høre AK Nygarts tilhørende information og podcast. Her fik jeg klart større viden og indblik for de forskellige muligheder.

Da jeg altid har haft tendens til mindre fylde på overkroppen end underkroppen, ønskede jeg med en BFO at skabe mere balance og harmoni mellem over og underkrop – og havde derfor en idé om, at implantater hverken skulle være for store eller små – men passe naturligt til resten af kroppen.

Forundersøgelse hos Bo – tvivl og tryghed

Til min forundersøgelse spurgte Bo meget grundigt ind til mine ønsker, og var enormt god til at lytte og fornemme. Jeg følte mig meget tryg og glad. Dog blev jeg efter et stykke tid alligevel i tvivl, men mødte blot den største forståelse og åbenhed, og vi fik hurtigt aftalt tid til ny undersøgelse og snak med Bo – uden problemer.

Trods min ubeslutsomhed og tvivl, kunne jeg tydeligt mærke Bos forståelse, men også ærlighed, da han forsikrede mig om, at det ville blive så flot og passe helt perfekt til min krop og mine ønsker.

Jeg gik derfra og kunne mærke at det føltes helt rigtigt i maven.

Operationsdagen – tålmodighed og blød seng

Herefter gjaldt det kun om at være tålmodig og vente på operationsdagen.

Trods al forventning, var jeg overhovedet ikke nervøs, men følte mig meget meget tryg og spændt. Jeg blev taget så pænt imod af den sødeste sygeplejerske Tina, som tog sig masser af tid til både at lytte, spørge ind til, informere og besvare de spørgsmål jeg nu havde. Jeg blev iført lækker, ren morgenkåbe, varme sokker og lagt i den blødeste seng.

Alle mennesker, forhold og omgivelser var bare rare at være i.

Narkosen – jeg sov på 0,5

Efter optegning af Bo og møde med narkoselægen, fulgte jeg kort tid efter med ind på operationsstuen. Igen blev jeg mødt med smil, lidt sjov, god information samt venlige og nysgerrige spørgsmål af de søde sygeplejersker.

Jeg sov på 0 komma 5, og vågnede kort tid efter op i den varme, rare seng. Her oplevede jeg (igen trods al forventning) ingen særlige smerter, men blot spændte muskler og lidt kvalme. Dette fik vi hurtigt rodet bod på, med lidt saft vand og mad.

Samme aften blev jeg ringet op af Bo, som forklarede mig at alt var gået helt perfekt, spurgte ind til hvordan jeg havde det og om jeg havde nogle spørgsmål.

Alt i alt kan jeg kunne sige TAK for den allerbedste behandling og oplevelse. Jeg sidder her dagen efter operation, rørt til tårer og uden særlige smerter.

Jeg er meget glad og kan kun give hele AK Nygart og Bo mine varmeste anbefalinger!