Vi søger operationssygeplejersker til vores vikarteam

Er du initiativrig, engageret, selvstændig og fleksibel? Og kunne du tænke dig at blive operationssygeplejerske på vores operative klinik i København K? Så er det måske dig, vi leder efter.

Er du uddannet sygeplejerske og har erfaring som operationssygeplejerske, samt ønsker du at supplere din faste indtægt?

Til vores klinik i hjertet af København søger vi operationssygeplejersker til vores vikarteam. Du har  2 års erfaring eller mere som operationssygeplejerske, gerne fra det private.

Se hvordan du ansøger her

Det er vigtigt for os, at du ligger i toppen fagligt, du er fyldt af initiativ og engagement, og du kan lide at arbejde selvstændigt. Hos AK Nygart er vi der for patienterne, og de kan mærke, du brænder for dit arbejde.

Vi forventer, at du er struktureret og samtidig har masser af personlig drivkraft. For dig er det en spændende arbejdsdag, når den er fyldt med nye udfordringer, og ja-hatten er en helt naturlig del af din uniform.

Derudover skriver og taler du naturligvis flydende dansk.

Vi tilbyder

Du får et spændende, alsidigt og udfordrende arbejde i et arbejdsmiljø, der er et af landets bedste, blandt kollegaer der fagligt og socialt ligger i verdensklasse.

Hverdagen hos AK Nygart foregår i godt humør og med den fleksibilitet, der skal til for at leve op til patienternes høje forventninger.

Du vil modtage en introduktion til vores speciale, ydelser og arbejdsopgaver, og hvordan vi ønsker AK Nygart skal præsentere sig. Vi forventer, du er så velfunderet i jobbet, så du udelukkende behøver en kort introduktion til denne del.

Arbejdstid

Vi opererer gerne alle ugens 7 dage, og dine arbejdstider vil afhænge af, hvor travlt vi har. Derfor forventer vi, du er fleksibel – arbejdsdagens længde kan variere, og du bliver selvfølgelig, til sidste patient er færdig. Vi planlægger operationsdagene med operationer frem til kl. 17.00. Det vil primært være i weekender, der er vagter, men nu hvor sommerperioden nærmer sig, vil der også være hverdagsvagter.

Tiltrædelse

Snarest muligt

Løn

Efter aftale.

Sådan ansøger du

Send en kort motiveret ansøgning samt CV med foto til:

Job@nygart.dk . Mærk mailen: ”Vikar spl KBH”.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

De bedste hilsner