Hvad kunderne udtaler om brystforstørrelse

Jeg fik den bedste vejledning

“Efter et stort vægttab på 42 kilo, følte jeg ikke, at jeg var kommet i mål, da flere dele af min krop havde spor af at have været overvægtig. Mit maveskind hang og mine bryster var flade og sad ikke som de gjorde tidligere.

AK Nygart gav mig en rigtig god vejledning i, hvad der kunne laves. Otto gik meget op i, at jeg havde et realistisk syn på, hvad jeg kunne forvente efter en operation. Han anbefalede mig faktisk, at jeg ventede med operationer til efter, at jeg havde fået børn. Og det var faktisk der, at jeg vidste, at jeg var det rigtige sted, da der var meget fornuft i den ytring.
Da børn ikke ligger i mine planer i de nærmeste år, valgte jeg at gå imod “fornuften”. Jeg er ung, og jeg ville gerne have en krop, der også indikerede det.

I april 2015 fik jeg lavet den store maveplastik operation, og i januar 2016 fik jeg lavet et stort brystløft og brystforstørrende operation med 400 ml.

Begge operationer er gået over alle forventninger og uden nogle former for komplikationer. AK Nygart har givet mig et rigtigt godt forløb med fantastiske resultater.

Jeg blev ikke lovet guld og grønne skove – men jeg føler, at jeg har fået det!

Jeg føler endelig, at jeg er kommet helt i mål. Jeg har fået drømmekroppen – og det har været det hele værd! ”

Camilla 22 år, ingen børn – brystforstørrelse af 400 ml. + løft- kirurg: Otto – Ingen komplikationer.

 

’Hjalp mig gennem tvivlen’

Jeg bor på Færøerne og fandt frem til AK Nygart gennem Google. Vi har nemlig kun en enkelt plastikkirurg her på Færøerne, så jeg vidste, jeg skulle en tur omkring Danmark for at få lavet min BFO. Jeg kom til forundersøgelse i sommeren 2014 og fik lavet min brystforstørrelse 2 måneder senere. Alt gik forbløffende let.

Ved forundersøgelsen blev Kari og jeg enige om at få lagt medium plus implantater á 300 ml ind. Jeg er ret smal for oven, så vi gik meget efter hvor brede de måtte være. Kari sagde, at den størrelse og form ville min figur og hud sagtens kunne bære, dog heller ikke mere.

Men ca. 3 uger efter forundersøgelsen blev jeg alligevel overvældet af tvivl, om størrelsen og formen var den rigtige. Jeg var helt vildt nervøs for at få riplings ved kanterne, hvis nu de var for brede. Tvivlen plagede mig så meget, at jeg ringede til klinikken for at høre om risikoen for riplings. Jeg talte længe med Diana (patientkoordinator). Hun havde alle oplysninger på mig, og vi snakkede frem og tilbage. Hun garanterede mig at de 300 ml. ville komme til at passe. Og det skal jeg love for, de kom det til.

De sidder bare perfekt – ingen synlige riplings overhovedet. Det bedste var næsten at blive fri for nervøsiteten, at jeg bare kunne glæde mig til efter operationen. Jeg kunne kun lægge tvivlen bag mig, fordi Diana tog sig tid til at forklare det hele grundigt igennem en gang til. Det var dejligt.

Erla 21 år, ingen børn – brystforstørrelse af 300 ml. – kirurg: Kari – Ingen komplikationer.

 

Kære AK Nygart

Det er i dag præcist 1 år siden, at jeg fik foretaget en brystforstørrende operation på klinikken i København. Det er en operation, der ændrede mit liv.

Plastikkirurgi er et meget omdiskuteret emne, men jeg synes i skal vide, hvor fantastisk et arbejde i udfører. Jeg er gået fra en følelse, at jeg ikke kunne holde ud at være i min egen krop – til nu at elske og være stolt over mit udseende. Det er en fantastisk følelse, som jeg helt ærligt aldrig troede, jeg ville komme til at opleve.

Så AK Nygart, af hjertet tak!

– Jeg håber at jeg med dette brev har kunne udtrykke blot et fragment af den taknemmelighed, som jeg føler!

Louise

 

I det hele taget er jeg positivt overrasket over, hvor god opfølgningen har været

Jeg trængte ærligt talt til at få noget fylde tilbage i barmen efter at have fået 3 børn. Men jeg har en gammel brandsårsskade på brysthuden. Derfor bestilte jeg først tid til en forundersøgelse for at høre om operationen overhovedet var mulig. Det var den.

Jeg kender nogle stykker, der har fået lavet bryster hos AK Nygart, og de resultater kan jeg virkelig forholde mig til, naturligt og pænt. Kender også en enkelt, der ikke er tilfreds, men det betød knap så meget. Jeg har læst rigtig meget på nettet om forskellige privathospitaler. Og så har jeg set flere afsnit af TV 3’s ”Klinikken”.

Ugen op til operationen var jeg sindssygt nervøs, men på selve dagen var jeg fuldstændig rolig og afklaret. Jeg blev taget godt imod, da vi ankom, og følte mig tryg med det samme. Selv da jeg blev lagt i narkosen småsnakkede jeg med sygeplejerskerne og lægen, og så husker jeg ellers intet. Ikke før jeg vågnede op igen og var total groggy og bare havde lyst til at vende mig om og sove igen. 2 timer senere var jeg på vej hjem. Allerede første aften ringede kirurgen for at høre, hvordan jeg havde det.  Der blev jeg altså overrasket!

I det hele taget er jeg positivt overrasket over, hvor god opfølgningen har været. Næste dag ringede sygeplejersken for at høre til mig. Og har jeg haft spørgsmål, har jeg bare sendt Erik en mail og altid fået hurtigt svar. Brysterne er jeg selvfølgelig også glad for.

Kristina 34 år, 3 børn – Brystforstørrelse a 390 ml. – Kirurg: Kari, ingen komplikationer

 

De beroligede mig og lovede at passe godt på mig

På selve operationsdagen var jeg så angst for at skulle i narkose, at jeg begyndte at græde. Personalet var enormt søde og forstående, da jeg panikkede, og spurgte om jeg var ved at fortryde? Men det var jo ikke beslutningen, jeg tvivlede på, jeg var bare sindssygt nervøs. Så beroligede de mig og fortalte, at det var helt normalt at være meget nervøs, og de lovede at passe godt på mig hele vejen igennem. Da jeg blev kørt ind til narkoselægen var jeg faktisk mere rolig, end da vi ankom. Narkoselægen var også supersød og snakkede beroligende med mig. Den menneskelige kontakt har været fantastisk.

Olafur ringede samme aften, jeg var kommet og hjem og de næste 3 dage for at følge op, selvom der ingen komplikationer var. Personalet er helt igennem professionelle og imødekommende. De lytter til en og ens ønsker. Man føler sig hørt.

Louise 33 år 2 børn + 2 bonusbørn – Brystforstørrelse 310 ml. – Kirurg: Olafur, ingen komplikationer

 

Dejlig uhøjtidelig stemning.

Faktisk havde jeg først købt det der sweetdeal-tilbud hos Brian Lerche. Men efter at have været til forundersøgelse sagde et eller andet mig, at noget var helt galt. Så jeg aflyste operationen og tak for det!

Jeg har en veninde, der har undersøgt markedet virkelig grundigt. Hun sagde, at hun ville vælge AK Nygart. Derfor bestilte jeg tid til forundersøgelse. Jeg vidste med det samme, at her skulle det være. Jeg havde jo i forvejen planlagt en operation og bestilt ferie, så jeg håbede, at de kunne passe mig ind i programmet, og det lykkedes.

Da jeg vågnede op, gjorde det selvfølgelig ondt, men jeg fik noget smertestillende og lidt at spise. De første døgn var jeg hos en veninde. Første aften var jeg så meget oppe at køre over at have gjort det, at smerterne ligesom trådte i baggrunden. Olafur ringede om morgen. Det gjorde mig tryg, jeg har virkelig følt, at personalet var oprigtig interesseret i, hvordan det gik med mig. På intet tidspunkt har jeg følt, at jeg var til belastning, hvis jeg havde spørgsmål. Og så er der bare en dejlig uhøjtidelig stemning på AK Nygart.

Nina 34 år, 2 børn- Brystforstørrelse á 350 ml. – Kirurg: Olafur, ingen komplikationer.