Smilerynker og rynker under øjnene
Smilerynker og rynker under øjnene* har absolut deres charme. Synes du alligevel, de fortæller mere om alder end smil, kan Botox være en god hjælp til glatte dem ud helt eller delvist.
Er du en af dem, der smiler meget med øjnene, kan det sætte sig til smilerynker – eller måske mindre charmerende, kragetæer ved øjnene. Og rynker under øjnene er måske ikke helt så nemme at smile ad.
Smilerynker hører til det, vi kalder dynamiske rynker. Derfor begynder behandlingen almindeligvis med Botox. Rynkerne opstår, når musklerne omkring øjet trækker sig sammen, og det kan Botox forhindre. Effekten holder i omkring 4 måneder, og med regelmæssige Botox-behandlinger af rynker under øjnene kan du normalt få glattet lette til moderate smilerynker helt ud.
Slip for kragetæer ved øjnene – få det udtryk, der passer til dig
‘Kan jeg så ikke smile med øjnene?’, kan du tænke, og jo, det kan du sagtens. Du kan også bevare din ansigtsmimik og beholde en del af rynkerne, hvis det passer dig bedst.
Botox er enestående til behandling af dynamiske rynker, fordi de får musklerne til at slappe af, så huden ikke udvikler nye eller dybere rynker. Men hvor, hvor ofte og hvor meget – det afhænger helt af det resultat, du gerne vil opnå.
Vil du gerne give den udglattende proces af smilerynkerne et ekstra puf, kan du supplere med Frax-laser. Behandlingen sætter gang i hudfornyelsen ved at lave en kontrolleret skade. Det stimulerer både over- og underhuden til at accelerere cellefornyelsen, så du får en effektiv foryngelseskur.
Vil du have mere information om behandlingen for smilerynker?
Hos AK Nygart begynder din behandling af smilerynker med Botox altid med en personlig konsultation hos vores speciallæge. Det sikrer, at dine ønsker bliver hørt – og du får en grundig faglig anbefaling. Vi har ekspertisen inden for alle effektive metoder til at reducere smilerynker og kragetæer ved øjnene.
Ring nu på 70 27 57 57 eller book tid til en personlig konsultation her.
*Vi understreger at behandlingen mod smilerynker ikke garanterer samme resultat for alle, og skal ses som individuelt, hvor resultaterne kan variere fra person til person